Bag om Artemis

Dyreklinikken er navngivet efter den græske gudinde Artemis, der ifølge den oldgræske mytologi var dyrenes beskytter. Hun er ofte portrætteret i litteraturen med bue og pil som et symbol på, at hun også var jagtens gudinde. Hun lyser de steder, hvor der er mørkt og giver os kræfter til at bringe os sikkert gennem vores frygt.

Symbolikken bag gudinden repræsenterer en tilgang til dyr og mennesker, som vi på Artemis forsøger at efterleve.

Når du som klient kommer til dyreklinikken, skal du føle dig tryg og veltilpas, velvidende, at vi vil gøre vores ypperste for at sikre dit dyr den bedst mulige behandling og omsorg.

Et besøg på en dyreklinik er ofte forbundet med stærke følelser, da dyrene for mange er deres bedste ven og en del af familien. Vi vil derfor gøre vores til, at du føler dig tryg ved forløbet, så besøget på dyreklinikken bliver en succes for alle, hvad end det drejer sig om et sundhedseftersyn eller en større operation.

På Artemis er det altid kærligheden til dyr, der udgør fundamentet for vores arbejde!

Team Artemis 

 

 

Dyrlæge Lise Rovsing

Lise blev dyrlæge i januar 2006  og har siden arbejdet som praktiserende dyrlæge. Lise er i dag eneejer af Dyreklinikken Artemis.

Lise har en bred funderet viden indenfor medicinske sygdomme, hormonelle lidelser, mavetarmsygdomme, hudsygdomme og allergi har hendes særlige interesse.

Lise har en stor viden om de lokalt relateret sygdomsmæssige udfordringer som “ræveskab”, giardia  og hjerte- og lungeorm, der i stor stil diagnosticeres på klinikken.

Hun har et indgående kendskab til de “kortsnuede” hunderacer som bulldog og mops, der i stigende antal repræsenteres på Artemis.

Du vil ofte møde Lise i klinikken til sundhedstjek af din hund eller kat. Hvert stadie i dit kæledyrs liv byder på særlige udfordringer hvad angår sundhed og sygdom, Lise tilstræber i samråd med ejeren at give dyret de optimale betingelser for et godt liv med udgangspunkt i sundhedsundersøgelsen og dialog med ejeren omring trivsel og adfærd.

Hun er ansvarlig for Artemis arrangementer som hvalpeaftener og “På tur med Dyreklinikken Artemis”. Lise begyndte i 2013 at arrangere gåture for Artemis’ klienter. De mødes hveranden søndag i Dyrehaven til en times tur, hvor der udover Lise også er en hundetræner med på turen. Læs mere her.

Lise har taget eksamen som “hundetræner og adfærdsbehandler” gennem uddannelse hos Turid Rugaas med henblik på bedre at kunne vejlede klienter indenfor adfærd.

Hun er “associate member” af PDTE (Pet Dog Trainers of Europe). At have en hund, der er sund, betyder ikke kun fravær af sygdom. Sundhed og psyke hænger tæt sammen, så uddannelse skal opgraderer færdighederne indenfor forståelsen af dyrenes sprog og adfærd.

Du kan følge Lise på hendes hjemmeside her!


Dyrlæge Louise Frost

Louise har mere end 20 års dyrlægeerfaring bag sig.

Hun er certificeret kirurg og har gennem livet erhvervet sig erfaring, der sikrer klienter et trygt forløb fra det første møde, til operation og efterfølgende behandling.

Louise har gennem 10 år arbejdet som dyrlæge i Holland på Utrech universitetshospital for mindre husdyr. Hun kom tilbage til Danmark i 2008, hvor hun efter en ansættelse på Karlslunde Dyrehospital startede på Artemis i januar 2012.

Hun har efteruddannet sig fra ”The European School of Veterinarian Postgraduate Studies” og har erhvervet sig titlen ”General Practitioner Certificate in Small Animal Surgery”.

Louise fik i september 2022 titlen “Master of Companion Animal Clinical Sceince (surgery)”.

Hermed har Louise den bedste efteruddannelse indenfor kirurgi.

Louise er tovholder på “Davos”, der er den danske veterinære sammenslutning af ortopæder.

Louises kirurgiske kompetencer dækker alt fra almen bløddelskirurgi som sterilisation, kastration, fjernelse af tumorer til avanceret knogle- og ledkirurgi.

Hun har særlig interesse for knæ og løse knæskaller” er en af hendes kernekompetencer.

Hun har stor erfaring med operation af knæ og tilbyder et integreret forløb fra diagnostik til operation og ikke mindst den efterfølgende genoptræning.

Den halte hund er en anden af hendes kompetencer. Smerter kan optræde i mange forklædninger. Louise har en helt særlig evne til at mærke dyr og finde ud af, hvor præcis smerten er lokaliseret.

Louise laver desuden endoskopier (”kikkertundersøgelser”) af blandt andet mave og tarm.

Hun har stor erfaring inden for den ”brachycephale” hunderaces (mops, fransk bulldog mv.) særlige anatomiske udfordringer.

Hun kan udføre en række operationer på racerne som f.eks. afkortelse af den bløde gane og udvidelse af næseborene – denne operation fremmer hundens vejrtrækning, og dermed optimerer hundens helbred.

Louise er en flittig benyttet foredragsholder, særligt inden for smertesymptomer hos hund. Hun er ofte booket gennem ”Hund og træning” (dogtraining.dk), som Artemis har et tæt samarbejde med.

Louise har selv storpudlen Runa og taler  flydende hollandsk!

Louise og Artemis har et tæt samarbejde med fysioterapeuter og kiropraktorer.

 


Dyrlæge Marianne Aalund

Marianne er også brændende interesseret i øjensygdomme hos kæledyr og har arbejdet med emnet som primære fokus de sidste mange år. Mariannes passion for dyr gjorde, hun ikke kunne holde sig fra faget og startede på Artemis på konsulentbasis i december 2015. Marianne har gennem en længere årrække været ejer af Sallingvej Dyreklinik.

Marianne har desuden mange års erfaring indenfor mange andre områder af veterinærmedicin.

Et problem lokaliseret et sted kan have sammenhæng med andre ting i kroppen, så Marianne arbejder som resten af Artemis holistisk ved at se dyret i en helhed.

Hun vil på Artemis primært beskæftige sig med sygdomme relateret til øjnene.

Mariannes empatiske væremåde og smilende væsen gør at både kollegaer, dyr og klienter føler sig tilpas i hendes selskab, så Artemis er beærede over at have hende på holdet.

Læs mere her!

 

Dyrlæge Katrine Ludvigsen

Katrine har flere års erfaring fra smådyrs praksis.

Hun har en særlig viden om hudsygdomme og allergi, og hun er i gang med at tage en videreuddannelse indenfor området.

Katrine har en generel bred viden indenfor medicinske sygdomme og er rutineret på operationstuen.

 

 

 

Veterinærsygeplejerske Charlotte Bentsen

Charlotte har været ansat på Artemis fra klinikken start i 2002.

Hun har arbejdet som veterinærsygeplejerske i 25 år, de sidste 20 år sammen med Kristine Elbæk. Charlotte er meget værdsat af både dyrene og deres mennesker, idet hun har en enestående evne til at få hunde (og mennesker), der er bange for at gå til dyrlæge – rolige.

 

 

Veterinærsygeplejerske Gudrun Mortensen!

Gudrun startede op Artemis i januar 2019. Hun har mange års erfaring bag sig som sygeplejerske.

Gudrun udfører mange tandbehandlinger på klinikken sammen med vores dyrlæger, og hendes solide fundament og smilende værebåde gør hende yderst værdsat blandt både kollegaer, kunder og dyr!

 

Veterinærsygeplejerske Amanda Strøe!

Amanda startede på Artemis i foråret 2023.

Veterinærsygeplejerske Kristine Vang!

Kristine startede på Artemis i efteråret 2023.

 

Bogholder Lola Baidel

Står for klinikkens bogholderi.

Virker navnet bekendt, er det fordi Lola også er  forfatter. Hun udgav i november 2015 sin 6. digtsamling “Uden Videre”. Før denne blev sidste bog udgivet i 1984, men huskes stadig af mange, der havde værket liggende på natbordet.

Kontakt bogholder.artemis@gmail.com