Dyreklinikken er navngivet efter den græske gudinde Artemis, der ifølge den oldgræske mytologi var dyrenes beskytter. Hun er ofte portrætteret i litteraturen med bue og pil som et symbol på, hun også var jagtens gudinde. Gudinden var kendt som en frygtløs og ansvarlig jæger, der brugte sine egenskaber på at beskytte de svage dyr i skoven. Hun nedlagde derfor skovens vilde og utæmmede rovdyr, der truede idyllen for de mindre og svagere dyr og var således med til at gøre skoven et trygt sted for selv den mindste skabning. Artemis beskrives desuden som lysets gudinde. Hun lyser de steder, hvor der er mørkt og giver os kræfter til at bringe os sikkert gennem vores frygt.
Symbolikken bag gudinden repræsenterer en tilgang til dyr og mennesker, som vi på Artemis forsøger at efterleve. Når du som klient kommer til dyreklinikken, skal du føle dig tryg og veltilpas velvidende, vi vil gøre vores ypperste for at sikre dit dyr den bedst mulige behandling og omsorg. Et besøg på en dyreklinik er ofte forbundet med stærke følelser, da dyrene for mange er deres bedste ven og en del af familien. Vi vil derfor gøre vores til at du føler dig tryg ved forløbet, så besøget på dyreklinikken bliver en succes for alle, hvad end det drejer sig om et sundhedseftersyn eller en større operation. På Artemis er det kærligheden til dyr, der udgør fundamentet for vores arbejde.
Fagdyrlæge Kristine Elbæk
Fagdyrlæge Kristine Elbæk startede Dyreklinikken Artemis i 2002. Hun har altid arbejdet med mindre husdyr og efter at have grundlagt en praksis i Nordsjælland og arbejdet der i 24 år, besluttede hun at arbejde i den kommune, hvor hun bor.
Kristine Elbæk har en dyrlægebrevkasse i ugebladet Hjemmet og har altid været en ivrig skribent. Hun har udgivet flere bøger, sidst har hun været medforfatter til Politikkens ”Hundebog” og Politikkens ”Kattebog”. Det er i tidens løb blevet til i alt 10 bøger.
Kristine Elbæk blev i 1998 certificeret i veterinær akupunktur igennem IVAS. www.ivas.org. I perioden 2000-2003 gennemførte hun en certificering i veterinær kinesisk medicin også gennem IVAS organisationen. Denne foregik i Colorado, USA i 6 moduler, hvilket var over en 3-årig periode.
I 2006 blev Kristine Elbæk Fagdyrlæge i hund og kat. ”Fagdyrlæge” er en overbygning på den almindelige dyrlægeuddannelse, som giver en opdateret viden om alt, hvad der foregår indenfor veterinær medicin hos hund og kat.
Kristines interesser har altid været intern medicin, såsom mave-tarmkanalen, bugspytkirtelproblemer og hormonelle lidelser. Ligeledes har hun stor interesse i hudsygdomme og bevægeapparatet. På grund af hendes uddannelse i den traditionelle kinesiske veterinære medicin prøver hun ofte at løse problematiske patienter, der ikke kan løses med den konventionelle medicin med en kombination af den traditionelle medicin og den kinesiske. Dette giver ofte en stor succesrate, idet man ved denne behandlingsmetode, ser på patienten som helhed og ikke kun på den konkret stillede diagnose – en holistisk tilgang til patienten. Der er f.eks. mange hunde, der er blevet hjulpet ved goldtreat (www.goldtreat.dk).
Kristine har altid haft Cairn terrier og har i dag hunden Tot. Den forrige Vaks blev 17 år gammel.
Dyrlæge Lise Rovsing
Lise blev uddannet dyrlæge i januar 2005 og har siden udelukkende arbejdet med kæledyr. Efter et ophold på en dyreklinik i Jylland fik hun arbejde i Hillerød, hvorefter hun i 2007 kom til Dyreklinikken Artemis. Lise har en bredt funderet viden indenfor veterinærmedicin og interesseområderne inkluderer både medicinske sygdomme og kirurgi. Lise har desuden stor viden om adfærd og ernæring, der danner basis for dyrenes trivsel.
Lise indgik i starten af 2010 kompagniskab med Kristine Elbæk og sammen, er de drivkraften bag Dyreklinikken Artemis.
Dyrlæge Louise Frost-Christensen
Louise Frost-Christensen er sidste ankommet dyrlæge på Artemis. Louise har gennem 10 år arbejdet som dyrlæge i Holland på Utretch universitetshospital for mindre husdyr. Hun kom tilbage til Danmark i 2008, hvor hun efter en ansættelse på Karlslunde Dyrehospital startede på Artemis i januar 2012. Hun har efteruddannet sig fra ”the European School of Veterinarian Postgraduate Studies” og har erhvervet sig titlen ”General Practitioner Certificate in Small Animal Surgery”. Dette betyder, hun har en særlig viden om den kirurgiske patient.
Louises kirurgiske kompetencer dækker alt fra almen bløddelskirurgi såsom sterilisation, kastration, fjernelse af tumorer til mere avanceret knogle- og ledkirurgi.
Hun har særlig interesse for ”den halte hund” og smertebehandling. Den halte hund undersøges grundigt, da et problem et sted kan have oprindelse i et helt andet område. På Artemis har vi har fokus på, at dyrets diagnose eller problem altid i samråd med ejer tænkes ind i en helhed under hensyntagen til fysioterapi, kiropraktik og anden understøttende behandling – således dyrets optimale livskvalitet fremmes!
Louise laver desuden ”kikkertundersøgelser” af blandt andet mave og tarm. En procedure der forventes implementeret på Artemis indenfor de kommende år.
Hun har stor erfaring inden for den ”brachycephale” hunderaces (mops, fransk bulldog mv.) særlige anatomiske udfordringer. Hun kan udføre en række operationer på racerne som f.eks. afkortelse af den bløde gane og udvidelse af næseborene – denne operation fremmer hundens vejrtrækning, og dermed optimerer hundens helbred..
Louise er en flittig benyttet foredragsholder, særligt inden for smertesymptomer hos hund. Hun er ofte booket gennem ”Hund og træning” (dogtraing.dk), som Artemis har et tæt samarbejde med.
Louise har selv storpudlen Vanjar, der blev hjembragt fra Holland og til hverdag huserer på førstesalen på Dyreklinikken Artemis.
Veterinærsygeplejerske Charlotte Bentsen
Charlotte har været ansat på Artemis fra klinikken start i 2002. Hun har arbejdet som veterinærsygeplejerske i 25 år, de sidste 20 år sammen med Kristine Elbæk. Charlotte er meget værdsat af både dyrene og deres mennesker, idet hun har en enestående evne til at få hunde, der er bange for at gå til dyrlæge rolige.
Charlotte har gennem mange år haft Cairn terrieren Emil, men har nu fået Border collien Mickey, som kræver en masse gåture og anden motion.
Veterinærsygeplejerske Karina Spanger
Karina er veterinærsygeplejerske og uddannet fra dyreklinikken, hvor hun blev færdig i efteråret 2011. Karina har selv bulldogs og efter 3 kuld hvalpe, har hun stor erfaring i avl, opdræt og udstilling af hunde . Karina er vores ekspert, når det kommer til legetøj og foder. Hun er drivkraften bag at holde vores butik opdateret.
Karina bruger en del af fritiden på at passe sine heste, der bruges til såvel dressur som hygge samt tage hånd om alle staldkattene. Karina har siden, hun var lille vist, hun ville være veterinærsygeplejerske. Det var således drømmejobbet, da hun i sin tid startede hos os som elev efter at have taget en uddannelse som blomsterdekoratør. Karina bor i Kastrup sammen med hendes mand Christian og hundene, der pt. kun tæller Jenna, Dmitri, Tyson og Artemis.
Se familien på www.spangers-bulldogs.dk