Jul på Artemis: Lise Rovsings julekalender

 

Jul på Dyreklinikken Artemis…

Dyreklinikken Artemis vil hver dag præsentere dagens kalendereventyr fra Dyreklinikken Artemis. Det bliver en ren gaveregn af historier fra falige facts til små anekdokter centreret omkring vores kære dyr og livet på Artemis. Så følg med her på siden.. Dagens kalenderhistorie kan måske gøre en forskel for dig og dit dyr 🙂

JUL PÅ ARTEMIS JULEAFTEN: ARTEMIS UDVIDER…

Livet på Artemis er jo som juleaften hver eneste dag. Man glæder sig vildt meget til at skulle afsted, og man ved aldrig, hvad der venter…

Nu er det så den rigtige juleaften. Julekalenderen har sidste afsnit.  Tak for den pæne modtagelse, den har fået ☺

Det sidste afsnit skal omhandle noget, der betyder meget for mig – men som i høj grad også vil være til glæde for vores søde klienter og patienter..

Dyreklinikken Artemis har nemlig  fået nye kollegaer i huset…

Det kræver dog en lille forklaring først…

Hver dag møder vi mange hunde (og katte), der har problemerne med deres øjne.

Særligt de fladsnuede hunderacer som Mops, Fransk Bulldog og Engelsk Bulldog lider af en række øjenproblemer.

Se din hund dybt i øjnene: Har han øjne som skovsøer? Eller måske bare en brun pigmentering , der går ind over hornhinden?

Pigmenteringen er et typisk tegn på, der er noget galt med øjet eller de omkringliggende strukturer.

Der er flere lidelser, der opdages, fordi man ser pigmentet:

– Små øjenvipper, der sidder på indersiden af øjenlåget, kan genere hornhinden.

– Problemer med øjenlåg der “ruller” indaf. Det kan give skaderne på øjnene og medføre stor smerte for dyret.

– De fladsnuede hunderacer er kendte for at udvikle for lav tåreproduktion i øjnene. Dette udtører øjet, og hunden vil derfor meget nemt kunne få sår på hornhinderne.

Den brune pigmentering er bare et eksempel på nogle af de ting, man som dyrlæge kan opdage, når man laver et tjek af en hund.

Hvis vi har grund til at tro, hunden lider af et kronisk øjenproblem, skal den tilses af en dyrlæge med en helt særlig viden om øjne. Det kræver noget specielt udstyr at lave en grundig øjenundersøgelse. Det kræver desuden stor ekspertice indenfor feltet at stille de præcise diagnoser og behandle øjensygdommene, hvor mange er operationskrævende.

Hidtil har vi henvist mange af disse patienter til vores dygtige kollegaer på klinikker med fokus på øjne.

Artemis er derfor meget glade og stolte over at fortælle, vi har fået 2 nye dyrlæger ansat på klinikken med særlig viden om øjensygdomme hos dyr.

De har rigtig mange års erfaring med øjne bag. De er i mine øjne pionerer indenfor udviklingen af dyrlægefaget.  De deler naturligvis værdigrundlag med os (ellers lukkes man ikke ind i huset). Derfor behøver vi ikke længere henvise øjenpatienter til andre klinikker i samme omfang som nu ☺

Dyrlægerne var egentlig gået på pension. Men en række begivenheder gjorde vi fandt hinanden. Med de rette arbejdsforhold og arbejdstider ville de meget gerne være en del af team Artemis.

Passionen for dyrlægearbejdet, stopper vel ikke, bare fordi ens arbejdsforhold ændrer sig, og man bliver ældre?
Jeg tænker, det må være sådan i mange brancher?
Det er i hvert fald tilfælde med vores nye kollegaer, hvis kærlighed til dyr skinner igennem den faglige passion.

Jeg har allerede lært rigtig meget af at følge deres arbejde på den korte tid, de har været her.  Man skal vide, hvad man skal se efter. Ikke alle sygdomme springer lige i øjnene ved tjek af dyrene.

Man kan ikke læse sig til erfaring, så jeg er glad for disse mennesker stiller deres viden til rådighed til gavn for dyrene, fremfor helt at stoppe med at arbejde.

De skal være på klinikken en dag om ugen og efter behov. Jeg håber, I vil tage godt i mod dem. Jeg har selv været så spændt de dage, de skulle komme indtil nu, så det virkelig har været som juleaften ☺

Jeg håber, at mange flere virksomheder vil give plads til at folk med en uvurdelig livserfaring bag sig kan blive længere på arbejdsmarkedet.
Det kræver naturligvis, man som arbejdsplads tilpasser omstændighederne deres ønsker og behov. Går det op i en højere enhed, er det godt for alle!

Særligt vores bullerbasser vil få gavn af vores nye kollegaer. Så fremover vil vi kunne give endnu bedre service og tryghed for dyrene, når man kommer som klient på Artemis…

Det er da et lille juleeventyr, der er værd at fortælle, trods vi kun lige er begyndt☺

Jul på Artemis lille juleaften: Akut førstehjælpsguide….

Vi alle elsker vores kæledyr. Dog drømmer de færreste om at skulle på dyrehospitalet i særdeleshed juleaften. Her får du derfor tips & tricks til, hvordan du kan undgå situationen med lidt sund fornuft.

Dernæst kommer mine råd til, hvad du skal gøre, hvis ulykken sker.

Husk at de givne råd IKKE kan erstatte en opringning eller måske et besøg hos dyrlægen, men er kun er en guide til håndtering af mindre problemer!

Er du på i tvivl om dit dyrs helbred, så kontakt en DYRLÆGE. Kontakt IKKE google eller facebook J

Julens dødsfælder:

• Mistelten, kristjørn og julestjernen er giftige planter for dyr. Sæt planterne langt væk fra dine dyr, eller endnu bedre – drop dem (altså planterne ikke dyrene)!

• Katte er vilde med duften af gran og drages af juletræet. Du skal derfor “kattesikre” træet. Et juletræ er en åben invitation til ballade, da katte elsker glitrende kugler, bånd og flagrende sager.

• Hæng IKKE levende lys lavt på juletræet i halehøjde: brændt hund dufter ikke godt. Kattepels brænder nemt og godt, så er du glad for Snus? Lad kattens flotte fejende hale blive langt væk fra ild. Helt generelt, ikke kun i juledagene.

• Hæng IKKE glaskugler på juletræet i halehøjde: knuste kugler = knuste poter = knust juleaften.

• Lad IKKE katten lege med gavebånd. Haps, så er det væk og snart står du med en meget syg kat…

• Er der flere hunde i hjemmet, skal der IKKE pakkes frikadeller ind og lægges under juletræet. Det er en oplagt mulighed for at starte et slagsmål hundene i mellem. Nogle mænd vil nok også foretrække en frikadelle fremfor et slips. Der er mange grunde til at lade dellerne være om maven og på bordet.

• Pas på, når der danses om træet. Grangrene er eminente til at lave ridser i hundens øjne.

• Giv IKKE hunden for meget fed mad, benknogler og rester fra julemaden For meget and kan give akut mavekneb, der kræver øjeblikkelig dyrlægebesøg nok med hundens indlæggelse til følge samt en regning, der snildt ender på 10.000 kr. Glædelig jul Snus.

• Har du lige fået hvalp? Husk at hvalpen skal have rigtig meget ro. Selvom hunden virker til at være “helt gearet”, betyder det ikke, det er godt for den at være med i selskabet i flere timer. Giv hvalpen fred og ro. Tænk, hvis vi havde mulighed for at gå i seng før tid juleaften?

NÅR ULYKKEN SKER…

• Ved mistanke om forgiftning af f.eks. en giftig plante, kontakt dyrlægen. Giv dyret aktivt kul og prokolin for at begrænse skaden.

• Brændt dyr: Dyrets pels tager nemt mod ild, så huden brændes hurtigt. Brandsår skal behandles med rigelige mængder af koldt vand. Tag eventuelt dyret under en bruser. Tager du til dyrlægen med dyret, skal du tage koldt vand med under transportet, så brandsåret afkøles hele tiden.

• Skåret pote: Tag poten i en skål med lidt sæbevand. Skyl skidt væk fra poten, så du kan vurdere omfanget af skaden. Hvis der er lavet et dybt sår, skal dyret selvfølgelig til dyrlægen. Læg en let forbinding på poten, alternativt kom en bomuldssok op om poten. Dette vil både beskytte såret og hindre dyret i at lave yderligere skade ved at slikke på såret. Giv dyret en krave på, hvis du har sådan en derhjemme.

• Spist gavebånd: Begynder din kat at blive dårlig efter juledagene og kaster op, skal du tage den til dyrlægen. Det kan ikke understreges nok gange, at katten ikke skal i nærheden af gavebånd.

• Skader på øjet: Hvis dyret virker generet i øjet, kan du dryppe med saltvandsdråber, der fås i håndkøb på apoteket. Brug ikke kamillete og kogt vand. Undgå at hunden klør i øjet med poten, det kan gøre en lille skade stor, hvis hornhinden ridses af en pote. Giv dyret en krave på – alternativt en sok på poten, indtil du kommer til dyrlægen. Hvis en hund har skade på hornhinden, SKAL den til dyrlægen.

• Dårlig mave, her skelner jeg mellem, om der er opkast og / eller diarre:

Kaster dyret op, så fjern mad og vand allerførst, så du har styr på, hvad der indtages.

Ved letttere opkastninger, skal dyret ikke faste i 24 timer.

Når man er fastet – eller har kastet alt mad op gennem et stykke tid – er blodsukkeret i bund. For lavt blodsukker giver kvalme. Kvalme kan fjerne appetiten og yderligere fremprovokere opkastfornemmelsen, når der endelig serveres mad.

Når dyret har været uden mad i 2-3 timer, giv det lidt honning ind på kinden (honning kan ikke “spyttes” ud) eller sukkervand, begge dele går direkte i blodbanerne. Hermed vil blodsukkeret stige og kan fjerne noget af kvalmen. Vent cirka 45 min og giv dyret en lille bitte portion mad f.eks. udkogte ris og lys fisk / kogt kylling.

Den type mad optages hurtigt i systemet og kræver ikke maven skal på hårdt arbejde.

Har du mistanke om, dyret har spist en spids genstand? Giv “slik-asparges” fra dåse! De vikler sig rundt om ting og kan hjælpe med at få en spids genstand til at passere nemmere gennem tarmsystemet.

Har dyret diarre, skal der også gives let fordøjeligt mad. Hvis der ikke også er opkastninger, skal maden gerne indeholde nogle fibre.

Fibre binder væske og gør alt ikke “suser”gennem tarmen.

Kom f.eks. lidt fibre i form loppefrøskaller (Urtekram laver produktet, det kaldes også psyllium eller HUSK) på maden.

Du kan også give dyret et stykke rugbrød eller komme rå reven gulerod i maden.

Giv gerne et tilskud af mælkesyrebakterier, der er med til at stabilisere mave og tarm. Skånekost kan også købes færdiglavet hos dyrlægen.

EN KAT MÅ IKKE GÅ ET DØGN UDEN AT SPISE.

GIV OM NØDVENDIGT MAD I EN ENGANGSPRRØJTE.

BLEND KATTENS ALMINDELIGE FODER MED VAND, TRÆK DET OP I SPRØJTEN OG GIV DET DIREKTE I MUNDEN.

Tjekliste til dyrets hjemmeapotek:

 

Disse ting kan du med fordel have stående hjemme. Så er du beredt, hvis ulykken sker…

• Bomuldssok og sportstape til at holde sokken på plads.

• Saltvandsdråber fra apoteket.

• En mild sæbe til rens af poter og sår.En skærm/krave , fås enten som “badering” eller en stiv plastikkrave.

• Loppefrøskaller (Urtekrams produkt forhandles blandt andet i Irma og Menu).

• Frossen torsk, torskerogn på dåse og ris. Så kan du nemt lave skånekost.

• Engangssprøjter, så kan sprøjte lidt mad ind, hvis dyret ikke spiser.

• Færdigproduceret skånekost fra dyrlægen, f.eks. Royal Canins Gastrointestinal eller I/D fra Prescription Diet.

• Aktivt kul.

• Zinksalve eller Kovalinesalve (fås hos dyrlægen) til at smøre på smårifter og røde irriterede poter.

• Slikasparges på dåse.

• En pose, der kan lægges i fryseren og bruges til et koldt kompres.

Med disse tips og tricks kommer du og dine dyr forhåbentlig sikkert gennem julen.

Så kan I fokusere på at hygge jer sammen. Hunden i særdeleshed er et flokdyr og elsker, når hele familien er samlet 🙂

Jul på Artemis d. 22. december: Kalorius på eventyr..

Dagen i dag har været julecrazy.. lidt glimt fra os:

… KL 7.30 ringer telefonen:

Klient: “Tissemanden kan ikke komme ind igen”.

Artemis: “Jamen du godeste – hvilken tissemand er der tale om?”

Klient: “den har nu været ude i 12 timer, og jeg har prøvet alt”

Artemis: “bør de ikke tale med deres mand om dette?”

Klient: “Jamen, der jo Snus, den er gal med”.

Artemis: “så skal De tage afsted til klinikken øjeblikkeligt”.

Nogle hanhunde kan komme i en situation, hvor de ikke kan trække kalorius retur efter et øjebliks lystighed.

En tilstand, der ser meget mystisk ud, ikke er behagelig for hunden og gør ejer ulykkelig.

Den stakkels Snus blev bragt til Artemis, der heldigvis havde styr på den slags situationer!

En frysepose gjorde jobbet! 1-2-3, kalorius var på plads igen (uden ydeligere kommentarer)!

Snus’ ejer er en ganske kyndig, sød, meget begavet hundeejer. Man handler ikke altid helt rationelt, når det gælder dyrenes helbred. Situationen opstod igår aftes. Hun havde prøvet med bl.a. diverse glidecremer for at hjælpe Snus’ ædlere dele retur, men det hjalp ikke.

Står du som ejer til en lystig hanhund og oplever problemet: sæt dig med hunden, læg et koldt omslag på kønsorganet og hav tålmodighed.
I sjældne tilfælde lider hunden ef forhudsforsnævring, men det er sjældent, det er årsag til situationen.

Forklaringen findes i nervesystemets funktion, men det er en længere udredning, that belongs to another afsnit..
Apropos udredning startede vi dagen ud med at style en lille kat, der havde problemer med filtre i pelsen..

I dagens løb udleverede vi et hav af medicin til nytårsaften (til dyrene!), vaccinerede hunde, der skulle på kennel… havde mange akutte tilfælde af dårlig mave og fyldte analkirtler.. (yep an analkirtel kan godt være akut)..

Vi havde hvalpebesøg, så alle hjerter smeltede…

Vi delte også julegaver ud til Crew Artemis.

TAK TAK TAK til alle jer, der har været så søde at give os en lille ting til jul (til alle jer, der ikke har været forbi endnu, har vi jo åbent i morgen – og mellem jul og nytår)! Uagtet om gaven er målrettet en person eller klinikken, samler vi det hele og deler det imellem os.

Vi er et team, så dyrlægens arbejde ville ikke være godt uden en sygeplejerskes hjælp og omvendt!

I år er vi dog ganske overvældet af gavestrømmen af vin, chokolade og blomster og meget mere…

Jeg er selv SÅ glad for de fantastiske fotos, jeg har fået af flere klineter.. Særlig lille Hailey smeltede mit hjerte!

De står nu hjemme hos mig blandt nevøen og niecen (!!!), og jeg glæder mig hver eneste dag over dem, altså hundene… Så flere af dem tak ☺

Dagens historie var oprindelig tænkt omhandlende jul og katte (men så kom sidesporet med en super dag): Katte ELSKER at lege med gavebånd. Men lad være. De får så nemt slugt et stykke bånd, og det kan gøre alvorlig skade og være svært for dyrlægen at finde…

Så selvom Miss Kat synes, det er sjovt at lege rundt med papir og bånd. Lad være..
Artemis i dag summede bare at god energi.

Uagtet vi meget tit står i situationer med syge dyr, så er vores team det bedste.
Vi var fuldt hus i dag med alle på arbejde, så selvom der var rigtig travlt, var det en helt fantastisk dag.

Min veterinærsygeplejerskeelev, der lige er kommet retur fra skole i Kolding udbrød pludselig. “Jeg elsker blod”.

Oversat : hun elsker hendes arbejde med at hjælpe med blodudtagning, forberede materialet og køre analyseremaskinen.. Det lyder måske kedeligt for mange, men for os i faget: det viser, man er havnet på rette hylde, og Sejla er bare den bedste elev, og vi er lykkelige, for hun er retur fra skole… !!!

Julekalenderen nærmer sig en afslutning. Snart må folk også være trætte af at se mine skriverier, trods de høflige kommentarerer… ☺

Meeeeen der er 2 dage endnu, så I slipper ikke for mig!!!!

JUL PÅ ARTEMIS D. 21. DECEMBER: NÅR DU STRAMMER GARNET…

Alle hunde går i snor. Nogle oftere end andre. For os i byen er det i hvert fald en nødvendighed hyppigt at have snor på hunden!  Snoren sættes fast i halsbånd eller sele…

Jeg er personligt stor tilhænger af, man bruger en sele på sin hund. Sættes snoren i selen,  laver du ubevidst rigtig mange små “ryk” i hundens halsbånd på en gåtur.
De små ryk kan gennem et langt liv give skader i nakken, på ryggen og forparten på hunden.

Det er ikke rart for hunden at få et lille ryk i snoren, når man skal videre.
At lære sin hund at gå pænt i snor (uanset, om man bruger halsbånd eller sele), er bestemt en god ide.

Min egen teori er, at når hunden trækker frem af i et halsbånd, kan det godt gøre ondt.
Dermed aktiveres det sympatiske nervesystem, der håndterer stress.
Det kan udløse en negativ spiral, der medfører. hunden vil endnu mere afsted og trækker endnu mere…
MEN “at lære min hund at gå pænt” er vist noget that belongs to another afsnit… ☺

Hvis man har en sele til sin hund, skal man som ejer være meget opmærksom på, at den sidder korrekt!

Jeg sammenligner gerne hundens sele med en bh:

Den skal give støtte og sidde til. Den må dog ikke være ubehagelig, gnave eller genere bevægeligheden. Desuden må den gerne være bare lidt pæn ☺

Jeg ser desværre rigtig mange hunde med seler, der sidder forkert. Ofte tænker ejeren ikke over det. Selen er måske meget nem at bruge? Måske er den anbefalet af hundevennerne eller dyrehandleren…. Ofte er det en tilfældighed, der afgør, hvad hunden ender i af seletøj!

For mig skal den ideelle sele opfylde disse krav:

•    Den ligger trykket korrekt på brystet af hunden.
•    Den “skøjter” ikke frem og tilbage under maven og over ryggen.
•    Begge forben og skulderblade skal være helt fritlagte, så når hunden tager sine skridt, er der ikke noget, der gnaver i armhulen.
•    Den skal IKKE have et meget bredt midterstykke over ryggen, der er varmt og irriterer. Materialet skal være noget, der ikke slidder pelsen.
•    Der skal ikke være mange fremtædende spænder, der kan irritere hud og pels.
•    Selen skal kunne justeres i sidderne, under brystet og i halsen.
•    Alle hunde er forskelligt udformet, så selen skal tilpasses individuelt.
•    Af en god kvalitet, der skal kunne vaskes!

Du skal kunne tage godt fat i selen uden at være bange for, den skader hunden. Hunden skal naturligvis heller ikke kunne komme ud af selen.

Det er først gennem de senere år, jeg er begyndt at få øjene op for hvor mange seler, der sidder forkert.

I takt med vi tænker hele hundens helbred og liv ind i dyrlægearbejdet, er det vigtigt, at hundens daglige “tøj” er det bedste.

Gennem tiden har vi solgt mange forskellige seler på klinikken. Idag sælger vi kun selerne fra Haqihana.
Det er den bedste sele, jeg har set. Den sele hvalpen skal have på, er ikke den samme, som den kan passe, når den bliver voksen.
Så vær indstillet på et “seleskift” indenfor det første år. Som var det en babysko.

Der er selvfølgelig også andre seler, der er i orden. Haqihanas er bare, den bedste, jeg har fundet, og jeg er så glad for, vi sælger den ☺.

Jeg ved nogle ikke er tilhænger af brug af seler.  Jeg respekter at andre har en anden opfattelse omkring brugen af seler! Til alle jer, der bruger en sele: tjek lige om bh’en passer jævnfør ovenstående liste?

Du er altid velkommen på Dyreklinikken Artemis til at få lavet et seletjek!

Bruger din hund ikke sele idag? Tænk over, om det ikke er på tide at lægge sig i selen…
For hundens skyld!

JUL PÅ ARTEMIS D. 20. DECEMBER: VIMS KOM PÅ JULEMÆRKEHJEM!

Gennem mange år havde vi i mange år en klient på Artemis, der hed Fru  Grøn. Hun  kom på klinikken med sin gravhund Vims.
Fru Grøn  var den den sødeste ældre dame, der desvære med årene blev mere og mere dement.

Vims var Fru Grøns et og alt. Hun elskede Vims over alt på jorden, og uagtet hendes sindstilstand, formåede hun at give hunden mad og lukke den ud i haven efter behov.

Problemet var, at Vims blev fodret med is og småkager, intet andet. Fru Grøn elskede selv søde sager, så det var helt naturligt, at Vims skulle dele glæderne med hende.

Situationen udviklede sig så alvorligt, at Vims endte med at veje 20 kg.

Hunden var livsfarlig fed.

Der var natuligvis gjort masser af forsøg fra både Artemis og gode venners side på at hjælpe damen til at forstå, hvordan Vims skulle fodres.
Fru Grøns sygdom gjorde desværre, hun ikke kunne efterleve de gode råd.

Der er ingen tvivl om, at den søde Fru Grøn overtrådte dyreværnsloven for hold af dyr.
Var pollitet troppet op og havde hentet hunden, er jeg ikke i tvivl om, hun var knækket fuldstændig – i høj grad fordi hun var syg og ikke forstod, hvad der skete, kærligheden til hunden var dog intakt!

Karakteristisk for hendes sygdom, havde hun nogle gange helt klare øjeblikke, men de blev sjældnere og sjældnere.

I samråd med en af Fru Grøns gode veninder besluttede Artemis sig for at aflægge Vims et besøg.

Fru Grøn havde altid holdt meget af at komme på Artemis, så hun var glad for at se os og veninden.  Det var et godt tidspunkt. Fru Grøn havde nemlig en nogenlunde “klar” dag. Dyrlægen fortalte hende, at Vims  ikke havde det godt havde brug for lidt hjælp.
Vims skulle derfor på Julemærkehjem for at tabe sig og få det bedre.

Fru Grøn kendte jo godt Julemærkehjemmene.  De har jo været en del af den danske kultur i rigtig mange år, så det gav hende en meget positiv association.
Hun vidste egentlig godt, Vims nok var lidt for tyk, men magtede ikke at ændre tingene.
Hendes bevidst om, hun selv var syg, var tilstede momentært.

Fru Grøn kunne derfor med sindro sende Vims afsted med veninden og Artemis’ dyrlæge velvidende, hunden ville få det rigtig godt.

Et nyt hjem stod naturligvis klar til Vims. Vims fik efterfølgende tabt sig og har det idag godt.
Fru Grøn fik også den hjælp, hun skulle have. Fru Grøn ringede efterfølgende med jævne mellemrum til os på Artemis og spurgte til Vims på Julemærkehjemmet.
Hun blev glad hver eneste gang, hun hørte, han havde det godt!

Historien er et lille lys under ellers nogle meget triste omstændigheder. Misforstået kærlighed til dyrene ender med at gøre skade.

Eksemplet her er sjældent set, da det heldigvis ikke er ofte, dyr bliver så tykke, som i dette tilfælde.

Det findes endnu ikke Julemærkehjem til dyr. Ligeledes findes der heller ikke “detox”, “bootcamps” og slankeophold. Jeg håber heller ikke, vi når dertil. Hvis man som ejer finder opgaven med at få slanket, hunden så håbløs, man er nødt til at sende dyret afsted for at få hjælp –  så har vi alle fejlet med at hjælpe hinanden.

Tiden tendens er dog meget i disse hurtige løsninger. Lad i stedet arbejde hen mod at bruge vores sunde fornuft – særligt på vejne af vores dyr. En lille hund på 10 kg, der får to kogte kartofler under middagsbordet vil svare til, du som menneske spiser en kæmpe burger…

Så tænk jer om, når juledagene for alvor sætter ind.

Snus bliver ikke gladere af at blive forædt. Dermed ikke sagt han ikke må få lidt ekstra, alt med måde – bare husk, det nok mere er vores behov end hundens. Hunden vil nok hellere gå en længere tur og snuse meget mere uden en utålmodighed ejer, der tripper i den anden ende af snoren ☺

Jul på Artemis: d. 19. december: Dit lille svin…

Tak for opbakningen til gårdagens afsnit af julekalenderen. Afsnittet bliver fulgt op snarest.

Skulle jeg følge den kommercielle mentalitet, så skulle jeg jo lave en fortsættelse idag på gårdagens populære afsnit – men sådan snyder vi ikke på Artemis! Her bliver ingen Nissenbanden på Grønland!

Istedet skal vi tale om svin.

Og nej, jeg taler ikke om årets valg af julens flæskesteg…

Den slags svin findes ikke. Kun dårlige beslutninger, men det er en helt anden historie, der vist ikke hører hjemme i dagens episode (sikke noget svineri at begynde på den tankestrøm)!

Jeg taler naturligvis om vores elskede MARSVIN! En populær lille pels, som mange familier vælger som førstegangsvalg, når børnene er klar til det et kæledyr. Tiden er måske ikke endnu inde til at få en hund eller kat, så marsvinet vælges, da mange tænker det ikke kan være så krævende…

Jeg har mange gange stået med søde marsvin, der skulle ud i nye hjem (eller måske endda stod til aflivning, men jeg AFLIVER IKKE raske dyr på Dyreklinikken Artemis), fordi børnene fik nye interesser 1-2 år efter, dyrene ankom.

Forældrene står dermed tilbage med ansvaret og i en travl hverdag, er der ikke altid et hit at priotere tid med marsvinet: skift af bur, klip af klør og så videre. Dyr skal jo også fodres…. pyha der er jo meget at se til.

Så overvejer du at berige familien med et marsvin, så husk dette:

• Et marsvin bliver i gennemsnit 4-5 år gamle. Mange lever dog meget længere, så sæt gerne 8 år af i tidsrammen til at passe svinet.
• Marsvin er meget sociale dyr, så det er optimalt at få minimum 2 svin, hvis det skal være.
• Du skal have plads til at have et stort bur stående.
• Du skal hver dag rengøre buret, så marsvinenes afføring fjernes.
• Du skal hver dag skifte drikkevand og give frisk foder.
• Almindeligvis har folk bure, der kræver rengøring med sæbe i bunden 1-2 gange om ugen.
• Marsvins tænder vokser hele livet. Det er derfor nødvendigt med dyrlægebesøg for at få tænderne klippet.
• De skal gerne hver dag have kontakt med menneskefamilien – også selvom, der er et svin i “par”.

Der er naturligvis meget mere at tage hensyn til. De nævnte facts er bare en reminder på, det ikke så enkelt, som nogle kunne tro.

Alle os dyreelskere ved godt, der ikke er noget, der “bare er et dyr”.

Heldigvis sætter langt de fleste folk sig meget grundigt ind i, hvad det kræver af tid, plads, penge og energi for at holde marsvin, kat, hund mv.

Det er ikke jer, der er målgruppen for denne lille reminder.

Det er alle dem, der af det bedste hjerte bare ønsker at glæde børnene med et lille dyr. Et lille dyr, som børnene så brændende ønsker.

Husk: Sker det, du har anskaffet dig et dyr uanset art, og livet ikke går som forventet? Det er ingen skam at bede om hjælp.

Forbrydelsen opstår først den dag, dyret negligeres. Så hellere kaste håndklædet i ringen!

Det er naturligvis det bedste, at ingen kommer i situationen, hvor man skal videreformidle sit marsvin.

Det er derfor så vigtigt, vi udveksler erfaringer og taler om, hvad det kræver at have de små svin.

Afsnittet idag har ikke til intention at pege fingre af nogen, tværtimod.

Artemis er beriget med en masse små svin, der lever et vidunderligt liv, men desværre er ikke alle dyr så heldigt stillede.

Så lad os hjælpe hinanden!

Artemis’ kommende pasningsordning kan måske være løsningnen for dig, hvor børnene brændende ønsker sig et dyr – men du godt ved tiden og energien ikke tilstede til et “fultidsmarsvin”.

Skulle du være så heldig snart at skulle have et marsvin? GLÆD dig! De små dyr er søde, kærlige og meget sjove! Jeg elsker de små svin, og de kommer i mange variationer!!!!

JUL PÅ ARTEMIS: D. 18. DECEMBER: SNART KOMMER “ARTEMIS HJEMMESERVICE” 

Nogle ting kan man bare ikke vente længere med at dele med andre – og nu skal det være ☺

Dyreklinikken Artemis og jeg lancerer i starten af det nye år et nyt koncept.

Ideen bag er i tråd med tanken om, vi skal hjælpe hinanden.

Både til hverdag men også når tingene brænder på, og dyrene får sod på poterne.

Jeg får daglig mange henvendelser fra klienter, der spørger efter anbefalinger af hunde- og kattepensioner. Ligeledes ofte henvendelser om hjælp til f.eks. at finde en hundelufter.

Ofte bruger jeg gerne tid på at forbinde forskellige mennesker med hinanden, hvis jeg ved, der er et “match”, alle vil få glæde af.. Langt flere kunne dog få glæde af denne matchmaking, hvis det sættes i system!

Jeg tager nu konsekvensen og lancerer “Artemis’ hjemmeservice”.

Konceptet går i alt sin enkelthed ud på vores klienter og venner skal passe hinandens dyr, når der er behov for det. Fremfor at henvende sig til en dyrepension, kan løsningen findes her.

Mange familier, der har hund, vil gerne passe en hund i en periode, da det giver deres egen hund glæde og familien et friskt pust.

Mange katteejere, vil nok gerne tage forbi og se efter en kat, mens familien er på ferie – velvidende, at når de rejser næste gang, får de tilsvarende besøg

Jeg ved, der idag eksisterer mange lignende ordninger – Men:

Jeg vil gerne have at Artemis har vores eget system. Så du trygt kan overlade dit elskede dyr i andres varetægt velvidende din “dyrepassers” hjerte og omsorg for dyr er i tråd med Artemis’ etik omkring vores kæledyr.

Artemis har mange tidligere klienter, der ikke længere har dyr. De tidligere klienter vil dog gerne stille sig til rådighed til pasning eller lufteture for andres dyr. Disse kræfter skal vi gøre brug af på den gode måde. Det er dermed ikke en forudsætning, du har dyr nu for at være med.

Måske du er en familie, der elsker dyr, men ved der ikke er tid til en “fuldtisdshund” eller kat? Ved at passe den rigtige hund eller kat, marsvin eller kanin, vil behovet for dyr tildels blive dækket. Ofte til stor glæde for børnene i familien..

Forudsætningen er at hjertet er på rette sted og lever  op til Artemis’ standard.

Servicen kan også bruges, hvis man f.eks. har brug for en hundelufter – i dette forum vil man trygt kunne lede efter en.

I praksis vil man skulle tilmelde sig ordningen ved at sende os en mail, hvor man skal udfylde nogle få informationer.

Jeg vil sikre, det er de rigtige mennesker, der “inkluderes”. Derfor kan man ikke tilmeldes uden en aktiv handling fra deltageres side.

Når man har udfyldt oplysninger, måske suppleret med et opkald fra en person fra Artemis venner, der er tilknyttet ordningen, vil man blive medlem af en gruppe! Herfra er der frit slag ☺

Min drøm er at Dyreklinikken Artemis (udover vores dyrlægegerning, der ALTID vil være vores primære formål) kan hjælpe med ALLE  udfordringer, som man som ejer af et dyr møder i hverdagen.  Den holistiske tankegang skal integreres endnu mere.
Jeg vil gerne hjælpe andre med at give deres dyr det bedst mulige liv.

Nogle gange er vi mennesker for dårlige til at hjælpe hinanden, og det skal vi have gjort noget ved…

Så håber I vil bakke op om gruppen, når denne officielt meget snart slår sine rødder officielt!

Så følg med her..  Jeg glæder mig ☺

Jul på Artemis d. 17. december: Min kat æder og æder men taber sig…

“Min kat bliver tyndere og tyndere, trods den æder som aldrig før”.  På Dyreklinikken Artemis er  det ofte anledningen til ældre katte bringes til dyrlægen.  Kattens pels er måske blevet mere pjusket, og katten virker mere rastlø. Noget er galt.

Tilstanden beskrevet skyldes ofte sygdomen “hyperthyrodisme” eller “forøget stofskifte”.

Kattens stofskiftehormon dannes i skjoldbruskkirtlen (gl. thyroidea).

Hos den ældre kat kan kirtlen danne for meget stofskiftehormon med de beskrevne symptomer tilfølge.  Af andre symptomer kan nævne øget drikkelyst, vekslende afføring, og pelsen filtrer lettere. Katten vil ofte have hurtigt puls, hvilket kan bestyrke dyrlægens mistanke om sygdommen.

Mange ejere er bange for at katten har fået kræft på grund af vægttabet, men det kan meget vel have sin årsag et helt andet sted.

Dyrlægen stiller diagnosen ved at tage en blodprøve på katten. Man vil almindeligvis også  lave en generelt screening af katten ved en stor blod profil for at sikre  sygdommens oprindelse. En sygdom udelukker desværre ikke en anden.

Når diagnosen er stillet, skal katten hver dag have en tablet, der mindsker produktionen af stofskiftehormon. Dette er den mest almindelige behandling.

Er katten umulig at give tabletter, kan man forsøge at skifte kattens mad til noget specielt foder med denne sygdom for øje.

Ideelt set skal katten kontrolleres ved nogle blodprøver fremadrettet for at sikre medicindoseringen er korrekt.

Mange katte er dog ikke glade for at få taget blodprøver. Udekatte, der måske ikke altid kommer hjem hver dag, er udfordrende at give regelmæssig medicin. Nogle katte er bare generelt meget svære at få til at spise piller, da de ikke er så nemme at “snyde”, som en hund er.  Man må som ejer gøre det så godt, som det praktisk er muligt.

Stilles diagnosen på et tidligt stadig vil medicinering af katten væsentlig øge kattens livkvalitet. Så hvis din ældre kat skranter en smule, så tag den en tur til Artemis, så vi kan undersøge den og hjælpe…

Vores dyr skal have det så godt, som det overhovedet er muligt, mens vi har dem ☺

Jul på  Artemis d. 16. december: Kræften tog Kurt

 

I 2007 mødte jeg for første gang Kurt. Han var noget af det kæreste. En Norfolk Terrier af den kækkeste slags, der gennem hele livet havde noget meget ”hvalpeagtigt” over sig. Det var altid en stor fornøjelse at have Kurt på besøg, og man kunne ikke undgå at blive i godt humør af hans selskab.

For ca. 2 måneder siden kom Kurt til tjek på Artemis. Han var begyndt at kaste op dagligt. Han havde det ellers godt. Han var frisk, spiste normalt, havde normal afføring og var ellers som han plejede. Der var ikke rigtig noget mønster i opkastningerne.

Vi fandt intet anderledes i Kurts helbred, der gav anledning til bekymring. Vi startede derfor med at ændre lidt på fodringen. Noget andet foder, flere små regelmæssige måltider, en lille smule mad før sengetid og lidt før første morgenluftning, et tilskud mælkesyrebakterier og slut med diverse godbidder – de små ostehapser der let bliver ”hypnotiseret” ned fra smørebrættet og den daglige A38 som han har fået hele livet.

Det gik godt nogle dage, men så begyndte opkastningerne igen. Stadig uden et mønster.

Vi gik derfor videre med udredningen af Kurt. Den såkaldte kliniske undersøgelse, hvor han undersøges på bordet og efterset i alle ender og kanter afslørede intet unormalt.

Jeg tog derfor en blodprøve og et røntgenbillede af Kurt. Nyrer-, lever og bugspytværdier blev undersøgt. Alt normalt. Røntgenbilledet afslørede fortykkede slimhinde i maven og blodbilledet viste tegn på en infektion. Kurt blev sat i behandling med antibiotika og medicin til beskyttelse af mavesækken/slimhinde. Det gik godt ca. 6 dage, men så begyndte opkastningerne igen.

Det er altid en balancegang, hvor meget diagnostik man laver. Vi skal tage de nødvendige prøver – men vi må aldrig tage prøver i øst og vest af frygt for hvad vi eventuelt kan finde.

Vi besluttede at Kurt nu skulle ultralydsscannes. På Artemis foregår det ved at en af vores meget dygtige kollegaer kommer ud til klinikken og scanner.

Hunden bliver ikke bedøvet, men skal blot ligge på siden på et bord. Scanningen gav det værst tænkelige resultat: Tydelige tegn på kræft i hele mavesækken med spredning til de lokale lymfeknuder.

I en sådan situation holder jeg fast i, at det vigtigste er, hvordan hunden har det! IKKE hvad en blodprøve eller en scanning fortæller.

Det må og skal være hundens tilstand, der danner grundlag for de videre beslutninger. Maturligvis med diagnoser og prognoser in mente.

Skulle Kurt aflives på grund af fundet i maven? Han havde det stadigvæk rimeligt.

I en sådan situation er det utrolig vigtigt at have en god snak med ejerne. Kurts ejere er de sødeste mennesker, der altid havde udvist den kærligste omsorg overfor lille Kurt. De var naturligvis ulykkelige. Så snakken om hvornår “er nok nok” var vigtig. Kurts ejeres naturlige kærlighed til dyr og søde måde at være på gjorde det til en god snak!

Alle, der har stået i en situation med en meget syg hund, kan nok nikke genkendende til, hvor svært det er at træffe afgørelse om, hvornår man skal sige stop.

Hvad definerer et godt liv for en hund? Vi kan nok alle blive enige om, at der er hundens liv og velbefindende, det er det vigtigste.

Det må aldrig blive vores behov for at have hunden, der sætter kursen.

Det kan dog være svært i situationen, når ens elskede dyr er meget sygt, at holde fast i de gode intentioner. Det er derfor så vigtigt, vi løbende snakker med hinanden om, hvad et godt liv for vores dyr er.

I Kurts tilfælde besluttede vi at sende ham på Landbohøjskolen til deres cancerafdeling, for en second opinion.

Besøget kunne først finde sted 3 dage senere. Indtil da behandlede vi Kurt efter bedste evne. Efter scanningen var det som om, Kurt havde forstået hvad vi snakkede om. Han blev trist og dårligere over de følgende dage og ville intet spise. Jeg mødtes derfor med Kurt og ejerne til en snak om hvordan det gik. Her gav vi også Kurt en indsprøjtning, der gjorde ham bedre tilpas.

Dagen efter fortalte de, at det havde været en stor succes og Kurt havde leget i vandkanten i flere timer. Jeg så en lille film med Kurt der soppede rundt i vandet, og det var en glad lille Kurt, der i øjeblikket havde det godt. Sådan skulle han gerne have det altid. Som situationen var nu, var det i det store og hele ikke noget godt liv at være Kurt.

Mandag tog ejerne på Landbohøjskolen. Jeg blev ringet op fra universitetet om formiddagen og fik den triste diagnose.

Kort efter fik jeg en opringning fra ejerne, at de havde taget den tunge beslutning at Kurt ikke skulle lide unødigt, nu hvor canceren havde bredt sig. De forespurgte derfor om jeg havde mulighed for at komme hjem til dem samme eftermiddag, for at aflive ham.

Sidst på dagen tog jeg hjem til Kurt og familien. På sofaen med lidt stille musik i baggrunden lå Kurt mellem hans ejere. Aldrig har han set så sød ud, og jeg bilder mig selv ind, han var glad for at se mig.

Kurt fik fred. Stille og roligt uden smerte og unødvendig lidelse.

Kurt ville blive bragt til dyreklinikken næste dag, så jeg kørte afsted.

Mange spørger ofte, hvordan det føles at aflive dyr!

Jeg er glad for, Kurt fik fred. Han fik fred på det helt rigtige tidspunkt. Han var ikke blevet så dårlig, at det var uværdigt.

Kurts ejere ville gøre alt for ham. På det pågældende tidspunkt var den største kærlighed til hunden at lade ham blive en lille stjerne på himlen.

Jeg siger gerne, at hvis man som ejer ikke er lidt i tvivl, om det er det rigtige tidspunkt at aflive, så har man ventet for længe.

Er man ikke i tvivl, har dyret det almindeligvis så dårligt, man har ventet for længe.

Der er altid en tomhed i sindet efter at have givet et dyr fred.

Jeg har ofte fulgt dyrene i mange år og lært dem og familierne at kende. Den dag man som dyrlæge bliver “kold” overfor at aflive et dyr, så mener jeg, man skal stoppe med at praktisere.

De følelser, der fylder sindet efter en lille sjæl får vinger, er svære at rumme.

For mit vedkommende hjælper en times intentiv hård træning på at kontrollere tankerne.

I takt med at vi på Dyreklinikken Artemis får endnu mere at lave, må jeg erkende, at formen aldrig har været bedre.

 

 

 

Jul på Artemis d. 15. december: sødere bliver det ikke…. ???
Den sødeste lille killing var idag til tjek, vaccination og mikrochipning på Dyreklinikken Artemis.
Lille Dora var helt specielt, idet hun var beriget med ekstra tæer på poterne!
Særlig sød fordi, hun var noget af det kæreste.
Hun står overfor en stor udfordring idet, hun skal lære at leve sammen med en hund.
At vænne en hund og kat til at være sammen er bestemt muligt, men kræver tid og meget tålmodighed fra ejeren. Dyrene skal f.eks. først gennem en lang periode vænne sig til hinandens duft, før de introduceres.
Dette øger muligheden for succes.
Gad vide om dette også virker på mennesker? Det siges, kvinder er fra Venus, og mænd fra Mars.. Er solsystemet det samme for planeterne, er alt muligt, om tålmod og tid er til stede? Jeg tror, det giver pote ☺

Jul på Artemis d. 14. december: Hjælp din gamle hund til en bedre gang uden medicin!

Mange ældre hunde døjer med benproblemer f.eks. i form af gigt. Gigt ses hos alle racer i alle aldre, dog med en overvægt indenfor ældre hunde af de større slags.

I vintersæsonen kan is og salt genere poterne.

Det samme kan dog glatte gulve.

Har du en hund, der har lange hår under poterne, kan du med fordel klippe disse korte. Hårene kan virke som en “skøjte” for hunden og gøre et i forvejen glat gulv endnu mere ustabilt at stå på, hvis bentøjet ikke er helt på toppen.

Klipper du hårene væk, står poterne mere solidt plantet.

Hvis hunden har sin kurv et bestemt sted eller ynder at placere sig på en speciel krog i stuen, kan du lægge en gummimåtte under kurven eller tæppet. Herved kan hunden lettere rejse sig op, når den ikke samtidig skal kæmpe med glatte poter og ømme ben!

På denne måde kan du nemt og hurtigt gør hunden liv lettere og mere ubesværet..

Bare ved at tage poten i hånden og klippe hårene af ☺ Snus vil være dig evig taknemmelig!

Der er naturligvis meget mere, du kan gøre for at afhjælpe gigtproblemer.

Dette lile tip bør alle dog huske og udføre. Juletræet bliver dermed meget lettere at danse omkring for hunden.

Det er nemt og kræver ikke andet end en saks og et par godbidder!

Men den lille indsats lover jeg, kan gøre en stor forskel for vores elskede dyr.

(Det er også billigere end at flytte eller lægge nye tæpper i hele huset)!

Jul på Artemis: d. 11. december: hvem sikrer dyrene en fair rettergang i livet?

Jeg er i retten idag! Ikke anklaget for noget, men fordi jeg på mit 16. år fungerer som domsmand.

Gennem årerne har jeg været med til en række forskellige sager af mere eller mindre grov karakter.  Jeg oplever, at retssystemet i høj grad er på den tiltaltes side. Alle synspunkter kommer frem, hvis de skal, uagtet det indimellem koster systemet store mængder penge. Der udsættes og aflyses møder, fordi personer ikke møder op, eller der mangler papirer m.v. Man forsøger at sikre så fair en retssag som muligt for den tiltalte.

Det fører mig til tanken: Hvem sikrer vores dyr en fair rettergang i livet?

Kæledyr er 100% afhængige de mennesker, der vælger at anskaffe sig dem!  Hvis ikke dyret har det godt, er dets helbredelse afhængig af ejerens evne til at identificere, at der er noget galt og bringe dyret til dyrlæge eller anden behandling.

Et godt dyreliv kan betragtes fra mange vinkler. Det er ikke bare et spørgsmål om fravær af sygdom, men i høj grad også centreret om trivsel i hverdagen.

Hvis en ejer vælger at lade hunden være alene hjemme hele dagen, kan ingen høre hunden pive.  Hvis en kat efterlades alene hjemme i flere uger, kan den gå rundt i eget skidt, men hvem opdager det? Katten kan jo ikke skrive på Facebook, at den er ensom og få nogle likes! Før eller siden kommer ejeren jo hjem igen og sletter sporene.  Hvis hunden ikke “går pænt i snor”, så sættes der en “halti” eller lignende på hunden. Når hunden trækker, gør det lidt ondt og VUPTI: Snus går så pænt! Smart!

Hvor længe er det ok at lade sin hund gå rundt og halte? Det går jo nok over, den spiser og logrer ­ så har den nok ikke ondt.  Hvor længe må man lade sin kat have tynd mave uden at reagere? En dag? En uge? Nogle gange flere måneder? Tja, den har jo ikke rigtig tabt sig, og den spiser stadig, lad os lige se tiden an.

De fleste mennesker elsker deres dyr og er ansvarlige dyreejere. Men nogle gange går det galt. De forkerte mennesker får dyr. De rigtige mennesker får de forkerte dyr.  Livet tager en uventet drejning og de menneskelige og økonomiske ressourcer omfordeles, så dyret ikke få den nødvendige opmærksomhed.

Som ejer af et dyr, er du både dyrets anklager, forsvarer og dommer. Der påligger dig et kæmpe ansvar, men hvis det ansvar svigtes? Hvad så?  Vi har i Danmark en fungerende Dyreværnslov. Mange taler om at lave et dyreværnspoliti, og der snakkes også om andre tiltag, der skal hjælpe dyr i nød.

Er et dyr i krise, kan det godt tage lidt tid for dyret at ringe til politiet og sige, den er gal eller få lavet en efterlysning, der beder ejeren om snart at komme hjem.

Disse tanker leder mig hen til det personlige ansvar!  Lad os hjælpe hinanden.

Lad os gøre alt, der er muligt for at skabe en åben kultur, hvor vi snakker sammen om vores dyr.  Bliver du en dag udfordret på tiden eller kommer i en situation, hvor du ved, du ikke kan tage fuldt vare på dit dyr i en periode? Tal med dine nærmeste eller hunde- og kattevennerne.

Bed om hjælp!

Vores samfundskultur lægger op til, vi skal være supermennesker og have superkræfter. Jeg synes, den største styrke ligger i at erkende egne begrænsninger. Særligt når begrænsningerne har en konsekvens for vores firbenede venner.

Der er ingen skam at gå til dyrlægen – heller ikke hvis du måske skulle være kommet for et par dage siden. Er du i tvivl om, dit dyr har det godt ­ ring og snak med dyrlægen. Spørg dine venner om de kender en katte- eller hundesitter, hvis tiden bliver begrænset.

Og vigtigst ­ ser du i dit nærmiljø og omgangskreds et dyr, der åbenlyst ikke har det godt: TAL med ejeren. Lad være med at pege fingre. De fleste mennesker elsker deres dyr, og omsorgssvigt overfor disse er tegn på, ejer nok selv er i krise. I den situation er det sidste, man har brug for skældud. Der er mere brug for en sød henvendelse om, du ikke skal gå en tur med hunden eller tage katten til dyrlægen, når du alligevel selv skal derhen.
Kom i snak med hinanden og hjælp hinanden!

Her taler vi ikke om virkelig grove tilfælde af dyremishandling (det skal omgående meldes til politiet), som vi indimellem ser i medierne.  Jeg taler om det gode dyreliv i dagligdagen.

Uanset hvilken lovgivning, der sættes for hold af dyr, kommer vi ikke uden om en ting: DU er den person, der sikrer dit dyr en fair rettergang i livet!  Hvis vi mennesker bliver bedre til at lære og forstå dyrenes sprog og hjælpe hinanden, ja, så kommer vi nok aldrig i situationen, at der er brug for en retsinstans til at hjælpe.

Jul på Artemis d. 10. december: hvad skal du overveje, før du får hund?

Et flashback til et tv-indslag fra 2009

Bodil kom til årligt eftersyn og vaccination igår. Bodil er lige blevet 7 år gammel. Bodil repræsenterer noget helt specielt. For 7 år siden kom Bodil til Artemis som lille hvalp. Karina Spanger var lige blevet ansat som elev. Knap var Karina kommet indenfor døren, før hun blev hevet med i tv på Tv2. Jeg havde fornøjelsen af at lave et indslag som dyrlæge, hvor der blev diskuteret overvejelser før, man får hund. Bodil og familie var med og delte deres overvejelser.

Karina var med med en helt flok bassehvalpe!

Overvejelserne om at få hund har ikke ændret sig meget på 7 år. Du kan læse min artikel, der dengang kom ud af det her.

Jeg og Artemis har flere gange fået henvendelser om at lave tv fra klinikken.

Det er ikke en nem beslutning, så indtil videre må I følge med her og på hjemmesiden 😉

 

HVAD SKAL DU OVERVEJE, FØR DU FÅR HUND?

De ser noget så nuttet ud og er svære at stå for.

 De fleste kan have svært ved at sige nej til en lille bamset hundehvalp, hvis de får en i hænderne, men det er en stor og langtrækkende beslutning at vælge at få hund.

At få hund er nemlig ikke bare noget, der påvirker dit liv her og nu: Beslutningen vil have indflydelse på din og familiens hverdag og skal tænkes ind i alle sammenhænge de næste 10-15 år.

 Derfor giver Go’morgen Danmarks faste kæledyrsekspert Lise Rovsing dig her seks ting, du skal tænke grundigt over, inden du anskaffer dig en hund.

 

1. Har du tid til at have hund?

En hund kræver tid. Meget tid. Hunden skal som udgangspunkt ikke være alene hjemme mere end 5-7 timer hver dag. Byder dit arbejde på lange arbejdsdage, skal du derfor sikre dig, at en anden person i familien eller en ven kan tage hjem og lufte hunden, hvis du ikke kan nå hjem i tide. Når du kommer hjem efter en lang arbejdsdag, skal du stadig have overskud til at gå en tur med hunden og evt. lave anden aktivitet med den. Eftersom hunden har været alene hele dagen, kan du ikke bare tage videre ud til venner og bekendte eller ud og spise.

Hunden er din første prioritet. En hund skal nemlig ikke bare stimuleres rent fysisk, den skal også have mentale udfordringer, hvis den skal trives. Dertil kommer tiden, du skal bruge på daglig soignering af hunden såsom pelspleje. Hvor meget tid dette kræver, vil dog være meget afhængig af racen. Hvis hunden skal være en familiehund, vil de forskellige opgaver naturligvis blive spredt ud blandt flere personer. Det er vigtigt, at alle i familien er klar over, hvilket arbejde hunden kræver og hvilket stort ansvar det er.

Tænk over at der skal sættes ekstra tid af i den første tid efter hunden er ankommet. Hvalpen skal lære at blive renlig, den skal evt. til hundetræning, den skal lære at omgås andre hunde og lære at være alene hjemme osv. Mange vælger at tage 1-2 ugers ferie eller mere, når hvalpen ankommer, for således at give hunden den bedst mulige start i sit nye hjem. Den tid, der investeres i hunden som hvalp, vil være godt givet ud på længere sigt. De første måneder af hvalpens liv er afgørende for, hvordan hundens personlighed og adfærd udvikles på sigt.

Du skal gøre dig tanker om, hvad der skal ske med hunden, hvis du skal ud at rejse eller bliver syg. Har du familie eller venner der i så fald ville kunne passe hunden, eller vil du finde en hundepension, der kan tage den?

2. Har du råd til at have hund?

Det koster penge at have hund. Hundens anskaffelsespris er en engangsudgift. Der skal derudover også beregnes penge til et ordentlig kvalitetsfoder (ca. 500-100 kroner om måneden afhængig af størrelsen på hunden), legetøj, hundekurv, børster og kamme til pelsen, hundeforsikringer, evt. hundetrimmer, hundepension og dyrlægeregninger. Hunden skal gerne til dyrlægen mindst engang om året og have en sundhedsundersøgelse samt evt. vaccination. Det er en god ide at have lagt en sum penge til side, der kan benyttes til at betale dyrlægeregningen, hvis hunden skulle blive akut syg.

3. Har du plads til at have hund?

En hund kræver fysisk plads i dit hjem. Den skal have sin egen plads, hvor dens kurv står, og hvor den har mulighed for at få fred og ro. Du skal desuden være indstillet på en hel del ekstra rengøring. En stor hund kan godt trives på et lille boligareal. Det stiller dog større krav til ejeren om at motionere hunden og udfordre den mentalt. Det er vigtigt at huske, at selvom man har have, hvor hunden kan lukkes ud, skal du stadigvæk gå tur med den. Mange hunde ønsker ikke at besørge i sin egen have, hvorefter gåturen er vigtig for trivslen.

4. Hvilken race skal jeg vælge?

Du skal tage stilling til, om det skal være en racehund eller en blandingshund. Hvis du vælger en blandingshund, skal du være opmærksom på hvilke racer forældrene er og vurdere, om deres temperamenter er et godt match. Som udgangspunkt er det en god blanding, hvis forældrene er to ens typer hunde. En blanding i mellem en labrador og en golden retriever er en god kombination, da hundene ligner hinanden fysisk og psykisk. Hvis du f.eks. blander en golden retriever med en pitbull terrier, der har to meget forskellige temperamenter, kan man ikke forudsige hvalpens natur. En raceren hund er ikke nødvendigvis mere syg end en blandingshunden, så beslutningen må træffes ud fra en vurdering af hundens størrelse og karakter. Hvis sælgeren af hvalpen ikke ved hvilken race, forældrene er, skal du være meget forsigtig med at købe hvalpen. Du skal derfor ikke anskaffe dig en hund, fordi den ser sød ud eller har et smukt ydre. Hvis du vælger en blandingshvalp er det alt i alt meget svære at vide hvilken hund, du ender med at få end ved køb af en raceren hund. Du skal derfor påtænke yderligere arbejde ved anskaffelsen af en blandingshvalp. Der er mange blandingshunde, der ender på internaterne. Disse hunde kan derfor adopteres, og det er også muligt at adoptere en hund fra udlandet via forskellige organisationer, der arbejder med dyr. Disse hunde har brug for et hjem, så hvis du er indstillet på at arbejde med din hund, kan det bestemt anbefales at adoptere en hund fra et internat el. lign.

Når racen vælges skal man se på hvilket formål hunden skal bruges til. Skal det være en familiehund? Skal den bruges til jagt? Vil du gerne bruge hunden til agility træning? Eller skal den være skødehund foran fjernsynet hver aften? Folks problemer med hunde kommer ofte, fordi racen ikke bruges til det formål, som den er ment til. En jagthund, der behandles som en skødehund, bliver ikke en velfungerende hund. Sæt dig ind i, hvor meget motion din foretrukne hund kræver? Skal den stimuleres på andre måder som f.eks. ved sportræning eller jagt, og kan du i så fald imødekomme dette behov? Vær ærlig over for dig selv, og pynt ikke på hvor meget overskud du vil have til fx pelspleje, motion, og anden aktivering. Tal med opdrættere om racens egenskaber, eller snak med kennelklubben og få hjælp til at afklare om den foretrukne race vil matche dig og dit liv.

I dine overvejelser omkring race skal du også se på hundens størrelse i forhold til din bolig. Bor du et sted med mange trapper og uden en elevator, vil en mindre hund være at foretrække. En stor hunderace må nemlig ikke gå meget på trapper det første år af dens liv, og da det er svært at bære en kæmpe hund op på 5. sal, vil en lille hund være bedre egnet til boligen.

Hvis du ofte bruger offentlige transportmidler, skal du have i tankerne, at hunden skal kunne komme med rundt i busser og toge. Her kan en stor hund igen have sine begrænsninger i forhold til en lille hund. Hvis du ønsker en hund, du kan motionere med mange timer om dagen, skal du have en energisk hund som f.eks. sheltien. Hvis du ønsker en afslappet familiehund men stadig en stor hun kan en berner sennen være et valg.

5. Han- eller hunhund (tæve)?

Både hanhunden og tæven kan blive dejlige hunde. Artsforskellene vil være varierende fra hund til hund, og det er ikke sikkert, at alle køns-kendetegnene slår igennem hos alle hunde.

Hanhunde kan have større tendens til at udvikle aggression overfor andre hanhunde samt være meget beskyttende overfor fremmede mennesker og hjemmet i forhold til tæver. Hanhunden vil desuden have tendens til at stikke af, hvis der er tæver i løbetid i nærheden, og de blive meget “forelskede”, hvilken kan blive en belastning for omgivelserne. Nogle mener, at hanhunden på sigt forbliver mere legesyg og “hvalpet” end tæven.

Vælger du en tæve, skal du tage hensyn til tævens løbetid, der kommer ca. 2 gange om året. I den periode kan hunden ændre opførsel og skal holdes i snor, så den ikke kommer kontakt med hanhunde. Hunden kan efter endt løbetid blive “falsk gravid”, hvor hun tror, hun skal have hvalpe, hvilket kan være irriterende for familien, da hun ændrer opførsel. Tilstanden ophører dog af sig selv i løbet af nogle uger. Tæven vil i varierende omfang bløde i hendes løbetid. Tæver har ry for at knytte sig meget tæt til deres ejer.

6. Passer hund ind i mit liv om nogen år?

En hund lever i gennemsnit mellem 10-15 år. Man skal derfor i teorien se nogle år frem i tiden, når man overvejer at få hund. Går I med tanker om familieforøgelse i fremtiden? Vil I have tid til at passe hunden med et spædbarn i huset? Vil der være nogle til at lufte hunden, når teenagebørnene flytter hjemmefra? Selvom det er børnene, der plager om en hund, skal man som forældre aldrig regne med at børn kan tage det fulde ansvar. Ansvaret er i sidste ende forældrenes, og derfor skal hele familien ønske at anskaffe sig en hund.

Man kan naturligvis ikke forudsige alting. Ingen ved hvad fremtiden bringer og ens livssituation kan pludselig ændre sig f.eks. i forhold til job, familie og bolig. Man skal derfor tage stilling til, hvordan en hund til passe ind i ens liv her og nu og have i mente, hvordan man forestiller sig tingene kunne se ud om nogle år. At få hund er en vidunderlig oplevelse til glæde og havn for hele familien. Investerer man tid og kræfter i hunden kan man få en ven for livet, der vil følge dig i tykt og tyndt og elske dig betingelsesløst. Du skylder din hund at prioritere den højt på listen i en travl hverdag. Det er nemlig ikke noget, der hedder “bare en hund”. En hund vil gøre en verden til forskel

Vi mennesker vælger selv at anskaffe os et kæledyr Men hunden vælger ikke selv dig. Vi påtager os dermed frivilligt et ansvar for at give hunden de bedst mulige betingelser for at få et godt hundeliv. Hunden vil være 100 % afhængig af dig og dine handlinger. Hunden fortjener derfor, du grundigt overvejer, hvad det kræver at have hund, således du kan imødekomme opgaven til glæde for både hund og ejer. Hvad god hundetrivsel er, er et definitionsspørgsmål. Men ved at opsøge viden om hunde og hundeadfærd hos f.eks. opdrættere, hundevenner og dyrlæger får man forudsætningerne for at skabe de bedst mulige rammer for familielivet inkluderende en hund.

Jul på Artemis d. 9.december: forgiftninger hos dyr 

Forgiftninger hos hunde ses med jævne mellemrum i klinikken. Mange af de mest almindelige forgiftninger opstår, fordi hundeejeren fejlagtigt tror, de skadelig ting er ”godbidder” for hunden.

Her får du mine Lise Rovsings tips og tricks til, hvad du skal være opmærksom på – særligt i december, hvor chokoladen flyver rundt i lokalet.

Dyreklinikken Artemis vil gerne give dig de bedst mulige forudsætninger for at give din hund et sundt liv. Derfor følger her en kort liste over nogle af de mest almindelige giftstoffer, der kan medføre forgiftning.

Hundeejerne bør være opmærksomme på IKKE at give hunden fødevarer som indeholder nogle af de nævnte ingredienser/stoffer og sikre, at hunden IKKE har tilgang til dem.Vær opmærksom på, at der findes en lang række andre stoffer, der er skadelige for hunden, der IKKE er medtaget på denne liste!!!

CHOKOLADE

Julens chokolade skal skynde sig at blive spist, så Snus ikke får snuden i skålen! Chokolade indeholder stoffet theobromin og koffein, der påvirker hundens nervesystem og hjertemuskulaturen.
Mørk chokolade med et højt kakaoindhold er mere skadeligt end mælkechokolade. Der skal dog indtages store mængder af chokolade, før det bliver farligt for hunden (ca. 15 gram/kg chokolade med kakaoindhold på 70 % samt ca. 100 gram/kg mælkechokolade).

Symptomerne ses 24 timer efter indtagelsen. Der ses svimmelhed, hjertebanken, savlen, mavesmerter, opkast, blod i urinen samt muskelstivhed.

HOVEDPINEPILLER

Hunde kan IKKE tåle stoffet ibuprofen, der findes i menneskemedicin som f.eks. ”Ibuprofen” og ”Ipren”. Stoffet må derfor aldrig gives, hvis hunden f.eks. udviser lette smerter. Panodiler er GIFT for katte og farlige for hunde.

Symptomer på en mild ibuprofenforgiftning er opkast, kvalme, diarré og mangel på appetit. I mere alvorlige tilfælde ses blodig diarré og nyresvigt. I værste fald kan hunden gå i chok, få kramper og dø.

VINDRUER OG ROSINER

Indeholder et ukendt stof, der er giftigt for hunden. Symptomer på forgiftning er opkast og diarré, der kan ses allerede 2 timer efter, at hunden har spist vindruer og rosiner.
Symptomerne udvikler sig i løbet af et døgn til mangel på appetit, opkast, kramper, bugsmerter og blodmangel. I værste fald kan forgiftningen medføre nyresvigt med døden til følge. Indtagelse af så få som ca. 10 rosiner kan give symptomer på forgiftning.

LØG OG HVIDLØG

Almindelige løg, purløg og hvidløg indeholder et giftstof, der kan give blodmangel hos hunden. Hvidløg er ikke så skadelige som almindelig løg. Hvidløg er kendt for en række positive egenskaber. Disse egenskaber opnås dog kun, hvis hvidløget gives i meget små mængder.

KARTOFLER

Rå og umodne kartofler kan være giftige for hunden pga. indholdet af solanin og chaconin.
Symptomerne er ofte milde, men kan ses som appetitløshed, kvalme, opkast og blodig diarré.
I mere alvorlig tilfælde ses kramper, savlen og til sidst lammelse af kroppens muskler.
Kogte kartofler er IKKE skadelige for hunden.

KØLERVÆSLE

Indeholder stoffet ethylen-glycol, der har en sød smag, som mange hunde godt kan lide. Stoffet er giftigt for hunden. Indtagelse af ca. 1 teskefuld kølervæske kan udløse forgiftningssymptomer.
Symptomerne er kvalme, slingren, hjertebanken, øget drikkelyst og kramper, der opstår som følge af nyresvigt.

HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM FORGIFTNING?

Har du mistanke om forgiftning, skal du straks kontakte din dyrlæge!
Dyrlægen kan give et brækmiddel, der gør hunden øjeblikkeligt brækker sig.

Dette skal dig gives kortest muligt tid efter indtagelse af det giftige stof. Står du i en situation, hvor du ikke kan søge dyrlægehjælp, kan du give hunden aktivt kul. Dette binder “giftstoffer” i mavesækken og kan være med til begrænse skaderne.

Alternativt kan “Prokolin” (mælkesyrebakterier tilsat kolin) gives. Dette kan måske også binde skadelige stoffer en smule.

Giv hunden lidt at spise, gerne noget der “suger” som f.eks. lyst brød.

En god hovedregel er: Giv ALDRIG en hund menneskemedicin med mindre, det er aftalt med dyrlægen.

OBS

Vi gør opmærksom på, at de beskrevne retningslinjer for giftstoffer i hjemmet kun er vejledende. Ovenstående retningslinjer er baseret på den tilgængelige og nyeste viden om forgiftninger kombineret med vore egne erfaringer på klinikken 🙂

Den 8. december: Katten, der gik i kludder!

At have kat kan være et stort arbejde. Særligt hvis det er en langhårskat.
Katten pudser selv sine fjer. Hvis pelsen er tilstrækkelig lang har den brug for hjælp til soigneringen.

På Dyreklinikken Artemis får vi indimellem katte ind, der er gået i hårknude. Hvis katten får for mange filte i pelsen, kan de ikke lide at blive børstet. Arbejdet bliver dermed en kamp mod katten for ejeren, der til sidst må opgive. Det er meget smertefuldt for katten at have en pels i hårfilt, så dette skal undgås!

Sidste udvej er så et besøg hos dyrlægen. Filtrene kan blive så hårde, det er nødvendigt at bedøve katten for at få dem barberet væk.Det er det bedste, vi kan tilbyde i og med, vi ikke er en kattesalon ☺

HUSK at vænne katten til fra lille af at blive børstet. Du kan få diverse redskaber, der kan hjælpe friseringen. En “coat king”, en “filtersplitter” og diverse sprays kan gøre arbejdet nemt, så katten ikke ender med at få en virkelig bad hairday hos Artemis ☺

Efter dagens julekalenderhistorie fik vi hjælp fra hunde- kattesalonen Pels og Poters Mette Thomassen:

GLAD I BAD – SÅDAN FÅR DU KATTEN REN OG FIN I VAND:

Dyreklinikken Artemis får tit henvendelser fra folk, der har problemer med at børste deres langhårskatte ud. Mette Thomassen fra hunde- og kattesalonen Pels og Poter, giver her tips og tricks til, hvordan du får styr på på katten!
Har du en langhårskat som har tendens til filtre i pelsen?
Så er det faktisk en rigtig god ide at vaske den med shampoo et par gange om året (3-5). Det virker forebyggende på dannelsen af totterne og er en bedre løsning end at klippe pelsen.
Sørg for at kattens pels er godt gennembørstet inden badet – gerne med en kam. Hold døre og vinduer lukkede og bad gerne katten i et mindre rum. Du kan med fordel fylde en vaskebalje med varmt/ lunkent vand og sætte katten i den, mens du forsigtigt hælder mere vand hen over pelsen.
Shampoen skal masseres ind i pelsen og kan forinden blandes op med lidt vand. Det gør det lettere at fordele blandingen i pelsen.Skyl med rigeligt vand men brug gerne en kop/kande, hvor du kan hælde vandet over katten. En håndbruser kan godt skræmme katten. Når alt shampoen er skyllet ud af pelsen, kan du bruge et stort håndklæde til at stille katten på.
Det bedste resultat får du ved at tørre pelsen med en føntørrer. Katten kan sagtens sidde med hovedet skjult i håndklædet og evtuelt under din arm mens du fønner resten af kroppen. Slut af med at kamme pelsen, så den er helt filterfri. Hvis du ikke får tørret pelsen helt med fønnen, så sørg for at katten opholder sig et varmt sted, indtil den er helt tør.
Børst pelsen en sidste gang, når den er helt tør.Sørg for at du bruger en shampoo specielt til katte som indeholder naturlige olier, og bibeholder pelsens selvrensende effekt.
På en ren pels vil skællene om de enkelte hårstrå lægge sig pænt ind om strået, dermed bliver den bliver nemmere at børste og holde fri for filtre. Du behøver ikke at bruge balsam, men kan eventuelt bruge en balsamspray. Vær dog altid opmærksom på indholdet i produkterne, fin og ren da katte jo slikker deres pels for at holde den:-)

Den 7. december: Hjælp os at hjælpe andre!

DYREVENNER: HJÆLP OS AT GLÆDE ANDRE I JULEN!

Julen er hjerternes fest. Det er også en tid, hvor mange mindes om ensomhed og tristhed, hvis de ikke er en del af et fællesskab.

Julen er en god anledning til at gøre en forskel for andre mennesker og dyr, der måske ikke er så heldig stillet i dagligdagen.

“Dyreklinikken Artemis Venner” tager hele december måned fortsat imod donationer til kæledyr. Har du aflagte kurve, seler, legetøj og ligende, så aflever dem på Dyreklinikken Artemis, Gersonsvej 2, 2900 Hellerup.

I december udvider vi dog indsamlingen. Vi tager derfor også i mod donationer til mennesker.

Dyreklinikken Artemis er et nemt sted at komme til og aflevere en gave til et andet menneske, og vi har plads til opbevaring.

Pak meget gerne tingene ind og marker, hvem modtageren er: f.eks. et lille barn, en ældre dame, en mand i 30’erne osv. Hvis ikke du pakker det ind, så skriv på posen, hvem det er til!
‘
Vi har allieret os med gode venner. Dyrlæge Lise Rovsing fra Artemis vil sammen med Danmarks største dyreven Mette Bloch stå for at få distribueret tingene rundt, så flest mulige dyr og mennesker får en tanke.

Afleverer dine ting mellem kl. 8-16 hver dag, Alternativt sæt en pose under trappen uden for åbningstid!

Tak fordi I hjælper!

Dyr er den største glæde i hverdagen. Vi vil gerne glæde dem, der glæder andre! Dyreklinikken Artemis kører indsamling året rundt, men sætter i december ekstra tryk på. Julen får nemlig gerne flere mennesker til at ville yde en ekstra indsats for at hjælpe andre!

Del gerne!

Den 6. december: Av, poten gør ondt!
“Min hund kan slet ikke støtte på benet” – er en opringning, man som dyrlæge ofte får. Det udløser altid en akut tid…  Nogle gange er historien, hunden har leget vildt med en anden hund, eller den er faldet ned fra sofaen. Ofte kan ejer slet ikke identificere, hvor en eventuelt skade kunne være sket.

Vufling, den sødeste Ruhåret Gravhund, blev bragt til Artemis. Aftenen før, vil kan pludselig ikke støtte på et forben. Indimellem gjorde kan tiltag til at sætte benet til jorden, men han gik i det store hele rundt på tre ben. Når Vuflings ejer forsøgte at komme til benet, knurrede hunden, dermed sigende: du skal lade mig være, det gør ondt!

Vufling kom på bordet, og benet  blev systematisk mærket igennem. Jeg endte tilbage ved poten. Og haps – med et snuptag blev en stor torn fjernet fra poten! Og Vufling sprang rundt i lokalet, glad over sin genfundne førlighed.

Har man en hund, der er akut halt, kan det naturligvis skyldes alvorlige ting som en forvridning, en brækket tå eller alvorlige sygdomme, der pludselig viser sit ansigt.

Står du som ejer med en hund der “ud af det blå” ikke vil støtte på benet, er her et par tips til, hvordan du griber situtationen an.

–    Få en person til at hjælpe dig med at holde hunden, mens du undersøger den. Smerte kan udløse både knurren og bid fra selv den sødeste hund. Pas på dig selv.
–    Tjek forsigtigt om du kan bøje og strække benet – kan du IKKE det, skal du søge dyrlægehjælp snarest.
–    Hvis du uden problemer kan manipuleret benet, går du til poten.
–    Gå ALLE kløerne igennem. En flækket klo gør vanvittig ondt.
–    Mærk efter mellem trædepuderne – sidder der f.eks. en stor tot af hårfiltre, kan det føles som en sten for hunden. Det gør ondt og kan være nok til, hunden ikke vil træde igennem eller gå.
–    Tjek der ikke sidder en sten, et stykke tyggegummi eller andet, der kan genere poten.
–    Mærk trædepuderne efter ved at trykke blidt på dem. Skulle hunden have trådt en torn op i poten, kan man være heldig at få en ide om det, hvis hunden reagerer voldsomt ved et let tryk.
–    Klip eventuelt hårerne af under og over poten, så du kan se, hvad der foregår. Har hunden en byld mellem tæerne eller er meget rød? Hudbetændelse gør ondt.
–    Tag poten i et sæbebad. Hvis der sidder noget, der irriterer, kan et bad være med til at løsne op og måske frigive, hvad end der generer.

Har hunden en rød pote en sen aften, hvor du ikke kan komme til dyrlægen? Smør poten ind i  i f.eks. baby-zinksalve. Giv hunden en sok på, så  den ikke kan gøre ondt værre ved at gennemgnaske poten om natten!

Vuflings historie endte godt. En torn kan være meget svær at finde – som en nål i en høstak – og kræver meget god følelse i fingrene at finde tornen.. men som dyrlæge er det altid herligt, når det lykkes ☺

Jeg vil dog altid opfordre folk til at tage til dyrlægen, hvis hunden ikke vil støtte på benet..

Men selvfølgelig giver det god mening selv at se efter, før man styrter afsted til Artemis ☺

 
Den 5. december:  Hundepoterne kan skånes for saltet!

Det er tid til saltning af veje og gader…
En opgave som kommunerne i stor udstrækning  er ansvarlig for. Mange mennesker skal alligevel selv finde salten frem og sikre skridsikker passage til f.eks. ens dyreklinik eller  indkørsel.

Alle hundeejere ved: salt er IKKE godt for hundepoter. Saltet skader trædepuderne og kan ligefrem gøre så stor skade, at hunden ikke vil gå på saltede strækninger.  Den slags salt, der almindeligvis bruges af kommunen, er NaCl. Helt “plain” vejsalt!

Der er dog et alternativ til vejsaltet: UREA!
Urea kan smelte is og sne og generer IKKE hundepoterne. Det skader desuden ikke planter og belægningen på vejene.

På Artemis har vi saltet med UREA foran klinikken på vores rampe.
I den ideelle verden ville kommunen gøre det samme på alle steder, hvor hunde færdes.

Jeg vil næppe blive populær i den offentlige forvaltning, hvis jeg foreslog, Urea skulle erstatte saltet alle steder, det var muligt. Urea er nemlig cirka 4 gange så dyrt som almindelig vejsalt.
Det skal retfærdigvis også nævnes, at Urea kun kan bruges ved  temperaturer til lige under frysepunktet, så vent lige med at læserbrevsstorme Hans Toft med krav om Urea nu ☺ Og dog… Go crazy 🙂

Jeg vil opfordre alle til at bruge Urea, hvor I selv salter udenfor. Så bliver snudeturen lidt mere skånsom for snuden, når I skal fra bolig til skoven!  Urea kan købes mange steder, hvor de sælger almindelig vejsalt!
Der kommer mange flere tips og tricks til, hvordan “saltpoter” bedst gribes an i et andet skriv 🙂

Den 4. december: Hvad gaven gemte

At operere er fuldstændig som juleaften. Man ved aldrig, hvad man finder, når man åbner. Spændingen.. når man fjerner noget fra en hund og ikke rigtig ved, hvad det er… men man ved, det kommer til at gøre rigtig godt for det stakkels dyr senere!
Kan I gætte, hvad det her er? Historien kommer senere, men I skal ikke snydes for at glæden ved forsøget..I skal klikke på play og se videoen 🙂 ! Lige til morgenkaffen og kanelsneglen! (videoen findes på Youtube)

Den. 3. december: Hjælp min hund spiser sin egen afføring

Som dyrlæge er det ofte, jeg bliver konfronteret med hundens unoder. Mange hunde kan finde på at spise deres egen afføring til stor gene for ejeren. En handling der kaldes “koprofagi”. Ejeren synes, det er meget ulækkert, og adfæren ender ofte i et “skænderi” med hunden, hvor ingen vinder. Det er ikke et emne, de fleste hundeejere er stolte af at bringe på banen, men heldigvis ved de, vi dyrlæger ikke er sarte!

Min erfaring siger, at hunden ikke æder afføringen, fordi den som udgangspunkt “mangler” noget. Fodres hunden almindeligt og er rask, indtages efterladenskaberne ikke pga. f.eks. vitamin- og mineralmangel. Handlingen er udelukkende en dårlig vane!

Situationen kan gribes an på flere måder:

Det bedste vil være at få hunden vænnet af med den dårlige vane. Det tager tid, og der er flere muligheder. Her kommer mit bedste bud på, hvordan vanen kan brydes!

Du skal have en god kontakt med din hund.

Kontakt skal trænes hele dagen og ikke kun, når er brug for at aflede hunden. Lav en bestemt lyd som f.eks. en smaskelyd eller et diskret fløjt. Lyden skal siges alene, det vil sige, den skal ikke knyttes sammen med en masse ord. Når hunden hører lyden og ser dig i øjnene, skal den belønnes med en lille godbid eller “dygtig”.

Når I er ude at at gå tur, og hunden har besørget og skal til at hapse efterladenskaberne skal du i aktion. Lige før hunden skal i gang med at æde løs af afføringen, skal du få kontakt med din hund og dermed aflede den fra unoderne. Efterfølg afledningen med en “sit- dæk “øvelse eller “på plads”, så hunden glemmer, den havde gang i et andet projekt.

I træningsperioden kræver det, du har opsyn med din hund under gåturen. Det vil sige, du skal have Snus i en lang line, så du kan holde øje med, hvornår den sætter sig. Og ja, det kan godt være rigtig træls, og der kan være mange grunde til, hvorfor du synes projektet er uoverskueligt…

Hvis du i stedet for at skabe en positiv kontakt brøler “NEEEEEEJ” og rykker hunden hårdt i snoren, vil du højst sandsynligt sætte gang i hundens autonome nervesystem. Det er den del af nervesystemet, hunden ikke har kontrol over, men som kører på “autopilot”. I denne situation vil det være den sympatiske del af nervesystemet, der aktiveres. Den sympatiske del af nervesystemet er “kamp- og flugtresponset”. Når det aktiveres, sættes der gang i hunden stresshormoner. De frigives og vil stimulere hunden til hurtigst muligt at æde, hvad den er i gang med. Den vil i situationen slet ikke være modtagelig overfor kontakt af nogen slags. Så du kan råbe og skrige nok så tosset af din hund. Hunden er ligeglad. Andre folk vil bare tro, du er tosset. Igen!

En anden mulighed er at få hundens afføring til at smage, så hunden ikke vil æde den. Man kan få nogle tabletter, der hedder “Kaprotabs” (natriumglutaminat). De gives 2 gange dagligt med hundens foder. De indeholder et stof, som udskilles med afføringen og får den til at smage dårligt. Alternativt kan det tredje krydderi tilsættes foderet. Det efterlader også en bismag i afføringen, der ikke falder i hundens smag.

Koprofagi ses ofte hos den lidt yngre hund. Den yngre hund spiser måske alt, hvad den kommer i nærheden af. Sko, cigaretskod, affald, afførring osv. Du kan supplere din “kontakt” øvelse med en anden vigtig øvelse. “Byt/slip” øvelsen. Hver gang hunden tager noget i munden, den ikke må – uanset hvad det er – skal du med glad stemme sige f.eks. “byt” eller “slip”, fjerne genstanden fra hundens mund og belønne med en godbid. På den måde kan du lære hunden at smide ting, den har i munden ved at sige det valgte ord. Det er meget vigtigt, hunden forbinder ordet med noget positivt, så den ikke som før beskevet, stimuleres til hurtigst muligt at æde, hvad den har i munden, før du får fat på det.

At bruge en glad ikke vred stemme vil bringe dig langt med din hund. Positiv forstærkning virker langt bedre end skæld-ud, som hunden alligevel ikke forstår.

De nævnte tips til træning kan bruges i en række andre situationer. Trækker din hund meget i snoren? Tag kontakt hver gang den trækker og stop op. På sigt vil det få den til at stoppe med at trække. Bliver hunden bange, når den ser en cyklist eller en fremmed på gaden? Tag kontakt i situationen, afled hunden og giv den en god oplevelse.

At læse din hunds signaler og lære at reagere hensigtsmæssigt på disse, er nøglen til et velfungerende liv med din hund.

I forhold til hundens uvane med at æde afføring: I nogle tilfælde kan det være værd at se nærmere på, hvad hunden æder til hverdag. Måske et mere fiberholdigt foder vil give hunden en bedre mæthedsfornemmelse og dermed mindske lysten til at æde underlige ting?

Det er dog min erfaring, at uvanen først for alvor kommes til livs, når du tager de lange seje træk og lærer at få en super kontakt med din hund!

Den 2. december: Fødsel i byen

Og mens december måned startede sit juleri, kom tiden da Vela skulle føde i Hellerup.

Hun fødte 6 hvalpen af arten Beagel, 4 hanner og 2 tæver – 1 enkelt hvalp klarede ikke fødslen. Hos dyr er 6 ud af 7 stadig et flot resultat, særligt når alt er foregået på naturligvis uden medicinsk eller kirurgisk assistance!

En tæve er drægtig i cirka 63 dage. Parringen finder sted cirka 7-10 dage efter, tæven begynder at bløde i løbetiden. Hun kan blive parret med flere hanhunde, og der kan derfor komme et kuld hvalpe, hvor der er flere fædre involveret – meget moderne!

På dag 26 kan drægtigheden konstateres. Dyrlægen tager en blodprøve fra tæven, hvor man måler, om hormonet relaxin er tilstede. Cirka 30 dage efter parring, kan der laves en ultralydsscanning for at se, om der er hvalpe i tæven. På dag cirka 50 kan man tage et røntgenbillede og forsøge at tælle, hvor mange hvalpe der forventes.

Cirka 10-14 timer før tæven skal føde, falder hendes temperatur til under 37,5 grader.

Fødslen inddeles i faser. Til start får hunden veer. Hun går rundt og halser meget, kan ikke finde hvile, vil ikke æde og kan måske kaste op.

Herefter udvides livmoderhalsen, og den første hvalp fødes.

Tæven kan føde hendes hvalpe indenfor få timer, men der kan godt gå 24-36 timer, før alle hvalpene er født. Går der mere end 2 timer mellem hver hvalp, anbefales det at ringe til dyrlægen.

Typisk går der 10-30 minutter mellem hver hvalp. Hvis tæven har tydelige sammentrækninger af underlivet (veer) i mere end omtrent 15-30 minutter uden, der kommer en hvalp, skal der søges dyrlæge. Hvis der går mere end

Efter fødslen af en hvalp, vil der blive udstødt en moderkage. Der kan godt komme 2 moderkage samtidig efter fødsel af 2 hvalpe. Tæven vil æde kagerne og ofte brække sig bagefter. Dette er ikke en sygdom!

Når hvalpene er født, vil tæven slikke alle hvalpene for at fjerne fosterhinderne og få vejrtrækningen i gang. Sker det ikke naturligt, skal ejeren hjælpe til. Tæven plejer at bide hvalpens navlestreng over. Hvis ikke den gør det, skal ejer af tæven klippe strengen og binde 2 knuder på den.

Efter fødslen skal der være ro omkring hvalpene. Så vent med at fremvise de små til venner og bekendte.

Hos nyfødte hvalpe er temperaturen 35-36 graden. Hvalpenes øjne åbnes efter 9-12 dage, ørene åbnes efter 14 dage.

At opleve fødslen af hvalpe er et lile mirakel. Dyrene kan stadig godt selv finde ud af parring og fødsel…. Og hver lille hvalp vil komme til at bringe lykke for rigtig mange mennesker…

Den 1.  december: hjerte- og lungeorm

… og det skete i de dage, at der udgik en anbefaling fra Dyreklinikken Artemis, at byens hunde skulle testes for hjerte- og lungeorm.

Den franske hjerteorm og rævens lungeorm (i daglig tale “hjertelungeorm”) giver symptomer som hoste, træthed og stakket vejrtrækning. Nogle gang kan et enkelt “tørt” host vække mistanken om hjertelungeorm.

Hunden smittes, hvis den æder en snegl eller slikker på snegleslim. Det kan være meget svært for hundeejeren, at opdage hunden spiser en snegl eller har snuden i snegleslim.

Diagnosen hjerte- og lungeorm orm kan stilles ved at aflevere 3 afføringsprøver fra hunden til dyrlægen, der laver en speciel test. Hjerteorm kan desuden påvises i en blodprøve.

Hjerte- og lungeorm kan behandles.

På Dyreklinikken Artemis får vi ofte henvendelser fra folk, der gerne vil have udskrevet medicin til “bare” at behandle hjertelungeorm med. Hunden har måske hostet et par gange eller virket træt.

Hvis hunden ikke har været til dyrlægen for nyligt, anbefaler vi altid et tjek som det første. Det sker, vi ved sundhedsundersøgelsen opdager en mislyd på hundens hjerte, der er årsag til hosten.

En problematik, der kræver en helt anden tilgang end smitte med hjerte- og lungeorm.

Der er desuden en række andre sygdomme, der kan give lignende symptomer som ormene. En diagnose udelukker ikke en anden.

Den eneste måde vi kan komme sygdommen til livs på, er at folk får deres dyr tjekket for hjertelungeorm f.eks. 2 gange om året. Husk desuden altid at samle hunden afføring op, da hjerte- og lungeorm udskilles med fæces. En hund kan godt have hjertelungeorm i kroppen i lang tid, uden at virke syg. Opdages hjerte- og lungeorm ikke i tide, kan det være fatalt for hunden.

Giv din hund en fantastisk start på december måned og lad kalendergaven være et tjek for hjerte- og lungeorm. At arbejde på en dyreklinik er et “dirty job”, men på Artemis modtager gerne de 3 små brune kager 😉 Vi modtager gaverne mandag til torsdag hver dag senest kl. 15.30. Opsamling af afføring kan gøres til en videnskab – se vejledningen på Artemis’ hjemmeside eller få en vejledning på klinikken.

Så kan alle gå julen roligt i møde velvidende Snus forhåbentlig har det godt og kan følge med rundt om juletræet d. 24. december!