SKELEN HOS MOPSEHVALP
Det betyder, at øjnene kigger ud af til hver sin side i stedet for at fokusere ligefrem. Ejeren oplever derfor at se meget af ”det hvide i øjet” på hunden. Hvalpens skelen er typisk meget udtalt, når den er træt eller er stresset.
Mange er bekymret for, om hvalpen har et normalt syn, eller om der er tale om ” en fejl” på hunden? Når en hvalp bedømmes på udstillinger, bliver den ikke vurderet med fejl på grund af skelende øjne.
Vi oplever i praksis ofte at en eller flere hvalpe i et kuld skeler.
Det er vores erfaring, at hvalpene vokser sig fra at skele med øjnene.
I takt med at hovedet udvikles og bliver bredere, retter synsakserne ind i normalt leje. Når hunden er 1,5-2 år er problemet som regel forsvundet.
Man skal derfor ikke være bekymret, hvis ens hvalp skeler.
Man kan dog hjælpe øjnene på rette vej. Man kan træne hunden til at se ligeud, f.eks. ved at lade den fokusere på noget lige foran snuden. En hvalp altid kun trænes i meget kort tid gerne flere gange om dagen.
Hvis du er i tvivl om hunden har nedsat syn, skal du altid henvende dig til din dyrlæge.