Vi tilbyder en bred vifte af kirurgiske indgreb – fra mindre operationer til de mere større og komplicerede.
Artemis operationsstue er under opsyn og udvikling af dyrlæge og kirurg Louise Frost, der netop har afsluttet en master i “Master of Companion Animal Clinical Sceince (surgery)”.
Hermed har Louise den bedste efteruddannelse indenfor kirurgi.
Louises mangeårige erfaring med de operative patienter sikrer tryghed og kompetence fra det først kig på dyret foretages, til stingene fjernes.
Artemis operationsstuer er udstyret med moderne udstyr til overvågning af dyrene under bedøvelsen samt respiratorer. Udstyret er til så vi sikrer dit dyr de bedste forudsætninger for at komme godt i gennem en operation.
Vi tilbyder!
Vi tilbyder sterilisation og kastration af både hund og kat.
Vi fjerner knuder, der kan optræde i mange forklædninger, fra små forandringer til de større mere udtalte tumorers der kan findes alle steder hos dyrene.
Vi udfører næse- og ganeoperationer på kortsnuede hunderacer, der ofte får en markant øget livskvalitet ved at få udvidet luftvejene.
Læs mere og operation på fladsnuede hunderacer her!
Vi opererer for ”løse knæskaller”- en tilstand, der ofte ses hos de mindre hunderacer, og som nogle gange kan være operationskrævende, hvis hunden er generet af det.
Læs mere om operation af knæskaller her!
Artemis’ øjendyrlæge Marianne Aalund foretager en lang række af operationer forbundet med problemer i øjne og øjenomgivelser. Det kan f.eks. være rettelse af indad rullende øjenlåg (entropion) og repation af skader på hornhinden.