Hårsækmider hos mund (demodex)

Vi ser det hos Mops og andre tilsvarende hunde uden næseryg.

Hårsækmider (demodex) er mikroskopiske små parasitter, der lever i hårsækkene og i talgkirtlerne på sunde og raske hunde. Tager man et hudskrab fra en tilfældig hunds hud, vil man altid kunne finde dem. Det er altså en helt naturlig hudparasit. Under mikroskopet ser man disse cigarformede mider, der ikke gør nogen skade på dyret, når det er relativt få, man ser under mikroskopet.

Dog er der hunde, der lider af en sygelig og forøget forekomst af disse mider. Hvis noget sådant forekommer, siger man, at hunden har demodicose. Det er særlig hos hunde med et belastet immunsystem. Demodicose ses derforoftes hos hunde, der er kronisk syge eller som lider af allergi. De kan dog også være arveligt disponerede. 

Symptomerne?

Hvad er symptomerne, hvis hårsækmiderne bliver et sygeligt problem?

Man kan se nøgne pletter på huden, det kan være på kroppen i ansigtet over øjnene og på poterne. Et lille overtal af hårsækmider giver ikke udtalt kløe. Dog ender det ofte med en hudbetændelse, idet hudens naturlige barriere bliver brudt, så bakterier eller svampe sætter sig i huden. Derved opstår der en såkaldt sekundær hudbetændelse. Hvis man på lyse upigmenterede hunde ser et område ramt af hårsækmider, særlig tydelig hvis det er på kroppen, optræder det i reglen som et mørkt område, der ved nærmere undersøgelse består af en helt masse mørke tætsiddende pletter. Det er hårsækkene, der er fyldt op med mider.

Behandling

Denne er meget lang, idet det kan sprede sig og give en generaliseret demodicose. Her bliver hele kroppen angrebet og hunden vil optræde mølædt i pelsen. Dyrlægen påviser dette overtal af mider ved at tage et hudskrab, som skal være dybt, så det bløder. I visse tilfælde skal man tage en hudbiopsi, idet der ofte på de angrebne steder (f. eks. poterne) dannes så meget arvæv, at et blødende hudskrab ikke er nok.

Behandlingen består af antibiotika i en lang periode, og et medikament, der kan dræbe miderne. Hårsækmider kan ikke smitte fra hund til hund, idet det jo beror på, at hunde der angribes, har et nedsat immunsystem. De kan heller ikke smitte mennesker.

Er diagnosen stillet er det vigtigt man får en snak med dyrlægen om præparater, der kan styrke hundens immunsystem.

Behandlingslængden vurderes i hvert tilfælde fra hund til hund, og er det meget lokaliseret f. eks. kun over det ene øje, kan en lokalbehandling måske være nok, i modsætning til andre former hvor hunden skal have antibiotika i måske 2 måneder sammen med det præparat, der skal dræbe miderne.

Visse hunderacer er arveligt disponerede for at få hårsækmider i en ung alder. Her kan nævnes Mops og de andre fladsnudede hunderacer.