Hornhindesår (Corneasår)
Øjets hornhinde (cornea), den forreste del af øjet, er ca. 1 mm tyk. Den er klar og gennemskinnelig som en glasrude.
Den består af 3 lag: yderst et ganske tyndt epithellag, som hele tiden nydannes og dermed fornys i løbet af en uge. Dernæst det tykkere stromalag bestående af parallelt liggende celler, så lyset kan passere igennem, og på indersiden af hornhinden findes et enkelt lag celler, endothelet, som har den funktion hele tiden at pumpe evt. væske i stromaet ud.
Hvis der kommer væske inde i stromaet, så får hornhinden et gråligt udseende, og lyset kan ikke passere.
Her ses et tværsnit af den 1 mm tykke hornhinde.
Yderst ses epithelet, dernæst det tykkere stroma og inderst det tynde, encellede endothel.
Langt de fleste hornhindesår opstår i epithelet og kaldes overfladiske, epitheliale sår. Disse overfladiske sår kan være vanskelige at se med det blotte øje, men selv meget små sår er ganske smertefulde, da de fleste af hornhindens nervetråde ligger ude i epithelet.
Hvis der er mistanke om et overfladisk sår så kan dyrlægen dryppe en fluorescerende væske i øjet, som vil farve overfladen, der hvor skaderne findes. Og dermed ses små sår tydeligere. Herunder ses et corneasår før og efter farvning:
Der ses en grålig farvning omkring såret, fordi der er trængt væske ind i hornhinden.
Men overfladiske hornhindesår kan også have en større udbredelse, som på disse 2 billeder.
Mere alvorlige hornhindesår går mere eller mindre dybt ned i stromaet og i værste fald kan der gå hul på hornhinden. Alle hornhindesår skal behandles så hurtigt som muligt, da selv et mindre sår hurtigt kan forværres og dermed forårsage uoprettelige skader på øjet.
