Dyreklinikken Artemis’ Venners støtteprojekt har til formål at indsamle midler til støtte for dyrevelfærd, i Danmark som i udlandet.

Støtteprojektets formål er at indsamle donationer både i form af økonomiske midler og af udstyr til hunde og kattes velfærd og trivsel. Indsamlingerne doneres til mindre organisationer, foreninger og private initiativer, hvis primære mål er at forbedre dyrs velfærd og trivsel.

Støtteprojektet baserer sig på frivillig arbejdskraft blandt Dyreklinikken Artemis’ venner og ansatte i Dyreklinikken Artemis og er non-profit for alle involverede.

Støtteprojektet er oprettet med udgangspunkt i Dyreklinikken Artemis og centrerer sig om Dyreklinikkens motto : Drivkraften er kærlighed til dyr!

 Mål:

Målet deler sig i to :

  • Indsamling af udstyr til katte og hunde, nyt som brugt, men i funktionel og anvendelig stand. Det kan være seler, halsbånd, legetøj, foder, kradsebræt, plejemidler mv, som man har i overskud og ikke længere har brug for derhjemme. Alle kan aflevere det brugte udstyr som donation til Dyreklinikken Artemis i Hellerup, hvor det vil blive opbevaret i kælderen, indtil det afsendes eller afhentes til den udvalgte dyrevelfærdsorganisation.
  • Indsamling af økonomiske midler med henblik på donation til dyrevelfærdsorganisationer.

 

Målgruppe

De indsamlede donationer fordeles til mindre non-profit dyrevelfærdsorganisationer.

Støtteprojektets deltagere

Netværket af støtteprojektets deltagere tager udspring i Dyreklinikkens Artemis’ Venners netværk af dyreglade og frivillige personer, der ønsker at bidrage og deltage i arbejdet med at udføre netværkets formål.

Dyreklinikken Artemis venner er forsamlet som platform via facebook og har eksisteret siden   2015.

Deltagere i støtteprojektets aktiviteter er de medlemmer, der har lyst og tid til at bidrage med deres frivillige arbejdskraft.

Har du mistet dit kæledyr?

At sige farvel til sit kæledyr er noget af det sværeste, vi som dyreelskere oplever.

Man efterlades med et kæmpe tomrum og en masse ting, som hunden eller katten brugte, der bringer minder frem.

På Artemis vil vi gerne gennem “Dyreklinikken Artemis venner” hjælpe med at hjælpe andre dyr.

Vi modtager derfor meget gerne rekvisitter som f.eks. seler, kurve, snore, legetøj, halsbånd mv., som du ikke længere skal bruge. I stedet for at smide det ud, så bring tingene til Artemis, hvor vi samler dem.

Tingene vil løbende blive givet ud til dyr i nød efter behov.

Den systematiske indsamling gør, vi næsten altid har et lille lager stående, så når krisen opstår, er vi klar med hjælp! Vi vil meget gerne modtage ting, der er i så god stand, de stadig umiddelbart kan bruges igen.

Vi håber dette tiltag vil hjælpe dyr i nød, men også vil hjælpe dig som kæledyrsejer med at få “closure”, så det er de dejlige minder fremfor sorgen, der står tilbage.

Hvis du har problemer med at komme i vores åbningstid fra 8-17 på hverdage, så send en mail til info@artemis.dk.

 

Glimt fra indsamlingen:

Den 8. juli 2016:

aa2

Dyreklinikken Artemis’ Venner sendte igen til aften en stor sending afsted til nødlidende dyr i Syd-Europa via foreningen KARLA.

TAK til alle jer, der har afleveret ting til os: foder, brugte seler, legetøj mv.
Bliv endelig ved med at donere ting, så vi kan hjælpe andre, der ikke er så heldigt stillede, som vores egne snuder..

 

 

 

 

 

 

Den 11. september 2015:

TAK til IMG_6158alle Jer, der har været forbi og aflevere ting til dyreinternatet i Rumænien! Den blev hentet i dag af Sandie Lie Perez Cayuela – dejligt vi på så kort tid, kunne mobilisere en stor sending! Jeg og Artemis fortsætter indsamlingen. Selvom der ikke er et konkret projekt aktuelt på krogen, kører vi på – ALTID! Så har du mistet din hund og måske vil give dine seler, kurve med mere videre, som et led i en smuk afslutning – eller er der gennem tiden blevet investeret lidt for meget i accessories til vuffen, vil Artemis gerne være arvtagere til glæde for dyr i nød! 

 

 

Den 27. august 2015:

I dag sendte “Dyreklinikken Artemis venner” et stort læs afsted til et dyreinternat i Rumænien. Vi takker for de mange løbende donationer og håber, I fortsat vil aflevere brugte seler, kurve, foder mv. til vores indsamling, således vi altid er klar til at give et bidrag efter behov!