{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Ring på 3940 1034

Klinikken er åben fra 8-17!

BOAS TEST

Avlsregler for kortsnudede hunderacer (brachycephale racer) 


Pr. 1. juli 2025 stiller Fødevarestyrelsen nye krav til avl med kortsnudede hunderacer som led i at beskytte hundenes sundhed og velfærd. 

Hvilke racer er omfattet?

De nye regler gælder for: 

  • Engelsk bulldog 
  • Fransk bulldog 
  • Mops 
  • Krydsninger, hvor disse racer udgør hele stamtavlen 

Krav før hunden må bruges i avl

Inden en hund af de nævnte racer må bruges i avl – enten ved naturlig parring eller insemination – skal den gennemføre en BOAS-graduering, også kaldet en vejrtrækningstest. 

BOAS står for Brachycephalic Obstructive Airway Syndrome og dækker over vejrtrækningsproblemer, som mange kortsnudede racer lider af.

Hvad går BOAS-testen ud på?

BOAS-gradueringen vurderer, hvorvidt hunden har vejrtrækningsbesvær i hvile og under let aktivitet. Hunden får en karakter, og kun de hunde, der består testen (grad 0 eller 1), må anvendes i avl. 

Andre vigtige regler: 

  • Hunde, der har fået opereret luftvejene for BOASmå ikke bruges i avl
  • Testens resultat er gyldigt i 2 år
  • Dokumentation skal kunne fremvises ved kontrol. 

Hvorfor disse regler?

Formålet er at sikre, at avlen kun sker med hunde, der kan trække vejret normalt – for at undgå, at kommende generationer lider af alvorlige luftvejsproblemer. 

Har du en kortsnudet hund og overvejer avl?  

Dyreklinikken Artemis tilbyder BOAS test ved dyrlæge Louise Frost.  

  • Louise Frost er er som en af de få dyrlæger i landet certificeret i testen.. 

Sådan foregår en BOAS-test: 


1. Grundig klinisk undersøgelse i hvile 

Dyrlægen foretager først en undersøgelse af hundens vejrtrækning i hvile: 

  • Lytter til åndedrættet (med og uden stetoskop) 
  • Tjekker næsebor, gane og evt. snorkelyde 
  • Vurderer om der er tegn på åndedrætsbesvær (fx åben mund, indtrækninger, overdreven brug af mavemuskler) 

2. Funktionstest – fysisk belastning 

Hunden skal herefter gå i rask tempo (typisk ca. 3 minutter) – på en afmålt strækning – for at se, hvordan luftvejene reagerer under let fysisk aktivitet. 

Under og efter belastningen vurderer dyrlægen: 

  • Stønnende eller rallende lyde 
  • Hoste, besvær med at få vejret 
  • Øget vejrtrækningsfrekvens 
  • Genopretningstid efter aktivitet 

3. Graduering (BOAS-grade) 

Efter testen får hunden en grad: 

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

4. Journalføring og dokumentation 

Resultatet skrives ned i et officielt skema. Ejeren får dokumentationen med sig, og den skal opbevares så længe hunden bruges i avl. Dokumentation skal kunne fremvises ved Fødevarestyrelsens kontrol. 

Kun autoriserede dyrlæger, som er uddannet i BOAS-graduering, må udføre testen.  

Dyreklinikken Artemis tilbyder dette ved dyrlæge Louise Frost.