Addisons Sygdom

Hvad er Addisons?

Addisons Sygdom eller Hypoadrenocorticisme er en tilstand, hvor kroppen ikke danner tilstrækkeligt med binyrebarkhormon.

Binyrerne er organer, der sidder i bughulen. En binyre består af to lag: barken (cortex) og marven (medulla).

Barken danner hormonerne cortisol (glucocorticoid) og aldosteron (mineralocorticoid).

Marven danner hormonet adrenalin, der IKKE påvirkes af Addisons Sygdom.

Cortisol kaldes også for stresshormonet. Kroppen udskiller det til blodet i øgede mængder ved stresstilstande som f.eks. sygdom eller angst.

Der er 2 forskellige former for Addisons Sygdom:

• Primær Addisons: opstår almindeligvis på grund af en autoimmun reaktion i binyrerne.
• Sekundær Addisons: opstår på grund af forstyrrelser i hypofysens (del af hjernen også kaldet “koglekirtlen”) udskillelse af et regulerende hormon, der styrer binyrernes dannelse af hormoner.

Symptomerne på Addisons

Sygdommen kan optræde i mange forklædninger. Sygdommen ses ofte hos den yngre hund. Ejer beskriver ofte en hund, der virker sløv og som har “mistet glansen i øjnene”.

Den bliver let udmattet, mangler appetit og kan have vekslende afføring. Opkast kan forekomme on/off.

Rysteture og skælven er også almindelig symptomer, der kan lede tankerne hen på Addisons.

I nogle tilfælde kommer hunden til klinikken og er fuldstændig “flad”.

Symptomerne kan komme og gå.

I perioder kan hunden være frisk, hvilket kan gøre det svært at få mistanken om Addissons, da mange andre sygdomme kan give lignende symptomer.

Hvordan stilles diagnosen?

Ofte vil det være en general blodprøve, der kan lede mistanken mod Addissons. Saltbalancen i blodet vil ofte være skæv, hvis en hund har Addissons. Saltene består blandt andet af elektrolytterne chlorid, natrium og kalium. Er chlorid lav, kalium høj og natrium lavt, vil det være en indikator for Addisons. Man sammenholder disse to tal (natrium/kalium ratio), og hvis den groft set er under 25, er der en ubalance. Blodet vil ofte også vise et højt antal af lymfocytter, forhøjede leverværdier og nyreværdier samt blodmangel.

Det er dog IKKE ALTID, man ser disse forandringer i blodet hos en Addisons patient.

Den endelige diagnose stilles ved en “ACTH-stimulationstest”:

1. Dyrlægen udtager en blodprøve, hvor mængden af cortisol i blodet måles (0-prøve).
2. Derefter gives en injektion med et stof (synachten), der giver besked til binyrerne om at producere cortisol.
3. En time efter udtages endnu en blodprøve, hvor man igen måler mængden af cortisol i blodet.

Hvis der ikke er dannet tilstrækkeligt med cortisol, kan diagnosen Addisons med rimelighed stilles. Det vil altid være en individuel vurdering fra dyrlægen vurdering, der danner grundlag for diagnosen, da alle patienter er forskellige og mange ting skal tages i betragtning.

Hvordan behandles Addisons Sygdom?

Hunden skal have tilført binyrebarkhormon i pilleform.

Man giver to forskellige slags hormoner: Prednisolon og Florinef.

Over nogle måneder vil dosis af Prednisolon ideelt set kunne mindskes.

Nogle hunde vil på sigt slet ikke have brug for Prednisolon til hverdag, men kun i tilfælde af stresstilstande.

Efter opstart af behandlingen skal der efter 1-2 uger tages en blodprøve. Man bruger natrium/ kalium forholdet som pejlemærke for korrekt dosering.

Man skal derfor ikke lave en ny ACTH-stimulationstest hver gang man skal vurdere, om hunden er korrekt medicineret.

Det er naturligvis altid vigtigt at se på hundens tilstand: hvordan har den det? Det skal altid sammenholdes med blodprøvesvar, herefter er det dyrlægens fortolkning sammen med ejerens observationer, der bestemmer medicindosis.

I nogle tilfælde kan hundens værdier ved stimulationstesten ligge i et “grænseområde”. Hvis der er indikationer nok på sygdommen, kan man give dyrene en behandling med en lav dosis af hormoner og herefter vurdere effekten.

Addisons er en meget kompleks sygdom, hvor svarene ikke altid er ” sorte og hvide”. Hvis hunden ingen hormoner danner overhovedet er det mere simpelt at gå til behandlingen. Hvis hundens tal er “lige på grænsen”, er det mere kompleks. Måske derfor sygdommen ofte undervurderes?

I USA er det almindeligt, man bruger man en anden behandlingsmetode, der endnu ikke er så udbredt i Danmark. Man giver som alternativ til florinef en indsprøjtning med et stof, der hedder Percorten-V. Princippet i medicinen er, at hormonerstatningen frigives langsomt over en lille måneds tid. Efter injektionen måler man blodets indhold af elektrolytter, og lader det være pejlemærke for hvornår næste indsprøjtning skal gives, samt hvor stor dosis af Prednisolon, der skal suppleres med. I Danmark kan produktet kun fås, hvis dyrlægen får en særlig  udleveringstilladelse. 

 

Fremtidsudsigterne for en hund med Addisons?

En hund med Addisons kan få et langt godt liv. Det stiller naturligvis krav til ejeren om, man skal være omhyggelig med at give medicinen hver dag. Man skal også være indstillet på indimellem at skulle til dyrlægen og få hunden tjekket ved f.eks. en blodprøve.

Addisons kan både betragtes som en overset og en underestimeret sygdom.

Diagnostikken og behandling stiller krav til både ejer og dyrlæger. Med det rigtige veterinære arbejde og kærlighed til dyrene, kan Addisons hunde få et værdigt og godt liv!

Kan en sygdom behandles indenfor rimelighedens grænser, så man ikke går på kompromis med etik og livskvalitet for dyrene, fortjener alle liv at have liv!