Herman, en 4-årig bichon havanais havde gennem 2 uger gået og smånyset lidt.

Den sidste uges tid var det taget til i en sådan grad at hver eneste gang, man rørte ham på snuden, fremprovokerede det et voldsomt anfald med nys, og han virkede forpint. Der var desuden begyndt at komme brunt snot ud fra det ene næsebor.

Herman blev undersøgt hos dyrlægen. En hund, der nyser kan sagtens være blevet forkølet. Hermans nys var dog så voldsomme, der måtte være noget andet galt. Flådet fra bare den ene side af næsen gav mistanken:

Kunne Herman have noget siddende i næsen? Det blev derfor besluttet, hun skulle have lavet en undersøgelse med en kikkert (rhinoskopi).

Selve undersøgelsen!

Herman blev lagt i bedøvelse.

En kikkertundersøgelse betyder, man bruger et kamera med en monitor tilkoblet.

Der blev således ført et tyndt kamera op i næsehulen til start.  Kameraet startede sin tur gennem munden, hvorefter det blev ført ned i munden, så den bagerste del af næsehulen kunne ses.

Kameraet optager en video og billedet kommer op på en skærm, så man kan se, hvad der foregår.

Kameraet blev herefter ført ind gennem næsen, så den forreste del af næsehulen kunne visualiseres.

Optagelserne afslørede, at der sad en genstand oppe i næsen. Det lykkedes at få genstanden ud fra næsehulen og ned i mundhulen ved at skylle med saltvand og skubbe til den med en tang.

Når man styrer kamera og tang, kræver det både en dyrlæge og en sygeplejerske. Dyrlægen fører kameraet, sygeplejersken skyller med saltvand, styrer tangen og sammen lykkes operationen.

Hvad sad fast?

Genstanden, der sad fast, var et hårdt materiale, der sad klistret ind i flåd fra næsen og ikke selv kunne rykkes sig ud. Da det kom ud kunne vi se, det lignede et indtørret aks med puds omkring sig på størrelse med en  1-krone.

Der er ikke noget at sige til stakkels Herman havde været så irriteret. En hund kan ikke pudse næse. De kan derfor på sammen måde som os mennesker ikke få ”clearet” næsen, hvis noget irriteret.

Hvad bruger man ellers en kikkert til?

Kikkertudstyr kan bruges til en række forskellige indgreb. Det fine kamera kan se op i næsehuler, som i Hermans tilfælde. Katte kan meget nemt få græsstrå op i munden, og hvis den fejlsynker havner det i næsehulen,  og så er en kikkertundersøgelse vejen frem til diagnose og helbredelse. Vi bruger også kikkerten, hvis en kortsnudet hunderace skal have en ganeoperation, da vi skal se, hvordan luftrøret ser ud.

Det kan også bruges til at se ned i mavesækken. Det kan være aktuelt, hvis et dyr har ædt noget, der skal op igen eller som led i undersøgelse af længerevarende maveproblemer.

Vi kan også bruge en kikkert til at undersøge en blære indefra, så udstyret tjener mange funktioner.

At betjene udstyret er lidt som et meget avanceret computerspil, der kræver meget træning fra dyrlægens side for at få de bedste resultater. Fordelen ved at bruge en kikkert til undersøgelse er, man ikke skal åbne dyret ved en operation for at kunne se, hvad der foregår.

Herman er oven på indgrebet blevet frisk igen og nyser ikke længere! Hvilken lettelse.

 

 

’